Et notat fra Finansministeriet viser nu, at arbejdsudbuddet ved at afskaffe store bededag vil stige med 6.500 fuldtidspersoner, skriver Jyllands-Posten. Regeringen har ellers tidligere fremlagt, at afskaffelsen vil få arbejdsudbuddet til at stige med 8.500 fuldtidspersoner. De 8.500 fuldtidspersoner, som regeringen tidligere har fremlagt, svarer til 75 procent af det fulde potentiale.
Notatet fra Finansministeriet viser konkret, hvad effekten vil være alt efter hvilken helligdag, der afskaffes. Det blev frigivet til Folketinget i uge 6. Vurderingerne i notatet bygger på tal og beregninger fra 2012.
»Det skønnes eksempelvis, at en afskaffelse af store bededag vil have et gennemslag på den årlige præsterede arbejdstid på cirka 60 procent af det fulde potentiale«.
De 60 procent svarer altså til 6.500 fuldtidspersoner.
I 2012 blev det også debatteret, om man skulle afskaffe store bededag. Det var i den forbindelse, at Finansministeriet regnede på de økonomiske konsekvenser ved det. Det har hele tiden været de tal og beregninger, som har ligget til grund for vurderingen af, hvad afskaffelsen vil have af betydning for arbejdsudbuddet.
Enhedslisten ønsker nu at kalde finansminister, Nicolai Wammen, i samråd.
»Det her er dybt, dybt alvorligt for regeringen. Dens egne beregninger viser en effekt, der er cirka en tredjedel lavere, end man ellers har sagt til befolkningen. I Finansministeriet hersker der tilsyneladende en meget stor usikkerhed ved resultaterne af at afskaffe en fridag«, siger Pelle Dragsted, der er Enhedslistens finansordfører, til Jyllands-Posten.
Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos, stiller sig også kritisk over for, hvad den mindre stigning i arbejdsudbuddet vil betyde.
»Finansministeriet har i lang tid brugt 2012-undersøgelsen som begrundelse for, at afskaffelsen af store bededag skulle give 8.500 i øget arbejdsudbud og en budgetforbedring på 3,2 milliarder kroner. Med det nye beskæftigelsestal ryger budgetforbedringen ned på knap 2,5 milliarder kroner«, siger Mads Lundby.
Finansministeriet har i et skriftligt svar uddybet, at beregningen, for at arbejdsudbuddet øges med 8.500 ekstra fuldtidspersoner, bygger på »en række indikatorer og økonomisk teori«.
»I 2012 lavede Finansministeriet et analysearbejde for at understøtte vurderingen af størrelsesordenen af gennemslaget. Nu, hvor et politisk flertal ønsker at afskaffe store bededag, har Finansministeriet i forbindelse med den aktuelle debat om lovforslaget, fundet det relevant at genbesøge beregningsforudsætningerne, herunder det forudsatte gennemslag. Det skal ses i lyset af, at der foreligger nye datagrundlag og ønsket om at basere vurderingen på opdaterede tal«, skriver Finansministeriet.
ritzau
fortsæt med at læse
