Sosu-hjælper brød grædende sammen, da hun fik sin dom. Hendes forsvarer ankede på stedet.

Sosu-hjælper idømmes 16 års fængsel for drabsforsøg og grov vold

Lyt til artiklen

Artiklen er opdateret klokken 17.00.

Hun har medbragt et gennemsigtigt chartek. Forrest ligger et foto, man igennem plastikken kan se forestiller hendes familie stå et sted udenfor iført nissehuer og smil, samt en lille tegning med påskriften ’FARMOR’.

I retten har plastikchartekket hver dag ligget fast på bordet foran sosu-hjælperen som det, hun helst ville fokusere på.

Og det var også hendes familie, hun med desperation i øjnene straks efterspurgte om lov til at se, da rettens tre juridiske dommere og seks nævninge lidt efter klokken 13 netop havde forladt retssalen, efter dommen i den spektakulære sag var blevet læst op af retsformanden.

»Må jeg ikke godt det?«, tiggede sosu-hjælperen grådkvalt de betjente, der nu skulle føre hende væk.

Snart kunne de tilbageværende tilhørere i retssalen overhøre, hvordan den 60-årige kvinde højlydt jamrede og hulkede, når et nyt hold af pårørende kom ind i besøgsrummet, som hun for en kort stund fik lov at låne.

Susanne Hein Kristensen, som hun hedder, har nægtet sig skyldig, lige siden den dag i marts sidste år, hvor betjente troppede op ved hendes parcelhus lidt uden for Randers og tog hende med.

Men onsdag slog Retten i Randers fast, at beviserne imod hende ikke er til at tage fejl af. Beviseligt er det hende, der var årsagen til, at en stribe beboere pludselig fik det dårligt på Plejecenter Tirsdalen. Så dårligt, at ambulancer igen og igen måtte tilkaldes.

Sosu-hjælperen forgiftede dem bevidst med medicin, de ikke måtte få.

Og derfor erklæres hun skyldig i fire drabsforsøg og i fire tilfælde af grov vold – eller »legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter«, som det hedder i straffeloven. I ét tilfælde døde den 81-årige kvindelige beboer af medicinen, sosu-hjælperen nu er dømt for at give hende.

Alle rettens tre juridiske dommere og seks nævninge var enige om dommen, erklærede retsformanden.

»Utroværdig«

Ikke siden sygeplejerskesagen fra Nykøbing Falster, hvor en sygeplejerske i 2015 blev anholdt og efterfølgende tiltalt og idømt 12 års fængsel for bevidst at forsøge at dræbe fire patienter, har der været en lignende sag i Danmark.

Og det er nærmest med påfaldende timing, at sosu-hjælperen nu skal indstille sig på et fast forhold til fængselsvæsenet, når den dømte sygeplejerske om blot tre uger potentielt kan blive prøveløsladt fra det samme.

Sygeplejerskesagen har igen og igen spøgt i også retslokalet i Randers. Her har dommerne lært, at sosu-hjælperen og sygeplejersken lider af den samme personlighedsforstyrrelse. På samme måde har anklagemyndigheden eksempelvis også haft den samme udfordring med, at myndighederne heller ikke i denne sag lykkedes med at finde en såkaldt rygende pistol eller det endegyldigt fældende bevis.

Onsdag morgen var der kø foran stentrappen foran Retten i Randers før åbningstid, fordi så mange – flere måtte afvises ved døren – ville overvære fra første, anden eller tredje række, hvordan sagen fra Plejecenter Tirsdalen nu ville ende.

Sagen tog sin begyndelse for snart et år siden, da flere læger var begyndt at undre sig over den stribe af beboere, der var blevet kørt på sygehuset, fordi de pludselig var blevet akut dårlige på Plejecenter Tirsdalen.

Adskillige beboere var blevet fundet næsten livløse i deres senge. Og da man på sygehuset kunne konstatere typer af medicin i deres blod, som hverken var ordineret af en læge eller skrevet ind i beboernes journaler, blev der slået alarm.

Det lignede et mønster. Kunne der ligge en bevidst handling bag?

Politiet sporede sig ind på et bud på en mulig gerningsperson, efter lederen på plejecentret havde sammenlignet vagtplanerne.

Det, der snart skulle vise sig at være forgiftninger, var umiddelbart igen og igen sammenfaldende med dage, hvor én person havde været på arbejde aftenen før: Den 60-årige sosu-hjælper var den eneste, der var på vagt før alle indlæggelserne. Hun havde journalført, at hun havde været inde hos flere af beboerne med en portion fromage eller et glas saftevand i det tidsrum, der senere skulle blive indkredset som gerningstidspunkter. Og da politiet rykkede ud og anholdt kvinden på hendes adresse, blev mistanken om, at hun var den person, man ledte efter, kun bestyrket.

Betjentene kunne finde piller og æsker med medicin, hun ikke havde recept på. Labelen var revet af, så man ikke kunne se navnet på de mennesker, medicinen oprindeligt var udskrevet til. Men der var stadig en intakt stregkode. Politiet fik det lokale apotek til at skanne stregkoderne. Navne fra beboere fra Plejecenter Tirsdalen tonede frem på skærmen.

Derfor blev sosu-hjælperen også tiltalt for tyveri af medicin. Noget, som hun ligesom alle andre tiltalepunkter i sagen har nægtet sig skyldig i.

I retten har anklagemyndigheden medgivet, at det ikke er lykkedes at indkredse et klart motiv for, hvorfor kvinden skulle ønske at slå beboerne ihjel.

Men en mentalerklæring, der påviser en såkaldt histrionisk personlighedsforstyrrelse hos den 60-årige, har anklageren brugt til at argumentere for, at hun ikke var en så usandsynlig gerningsperson.

En logfil viser, at hun havde rekord blandt sine sosu-hjælperkollegaer i at låse sig ind i plejecentrets medicinrum. Et ikke uvæsentligt indicie, mener anklagemyndigheden. Endnu et er, at kvinden på sin computer derhjemme søgte efter informationer om baclofen, et medicinpræparat, som det senere krævede retskemiske undersøgelser at afsløre som årsag til, at beboere blev sendt på sygehuset.

Retten erklærer sig enig i, at eksempelvis kvindens internetsøgninger ikke er uvæsentlige.

Som det fremhæves i skyldkendelsen, viste sosu-hjælperen nemlig indgående interesse for præcis medicinen baclofen på et tidspunkt, hvor »det ikke var almindeligt kendt, at de pågældende beboere var forgiftet med den type medicin«.

Retten betegner hendes forsøg på at forklare internetsøgningerne for »vekslende« og »usammenhængende«. Og ej heller har kvinden formået at forklare, hvorfor hun var så ofte inde i medicinrummet. »Utroværdig« er også hendes forklaring på, hvorfor politiet kunne finde medicin fra plejecentret hjemme i hendes parcelhus, lyder det i rettens afgørelse.

Andre paragraffer

Med onsdagens dom erklæres Susanne Hein Kristensen skyldig i tyveri af medicin, tjenestemisbrug, en overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og altså flere tilfælde, hvor hun gjorde beboere ondt.

Men hun blev ikke dømt en-til-en efter det anklageskrift, anklagemyndigheden havde bygget sin sag op omkring.

Anklageskriftets fire første tiltalepunkter lyder på ét drab og tre tilfælde af drabsforsøg, som sosu-hjælperen skulle have begået på sin aftenvagt 26. februar 2022.

Her besluttede retten at frifinde for alle fire forhold. Men i stedet er hun blevet erklæret skyldig i fire tilfælde af grov vold – i det første tilfælde med døden til følge. En afgørelse, der var enstemmig blandt dommere og nævninge.

Retten mener, at sosu-hjælperen trods sit kendskab til medicin på det tidspunkt ikke har haft »indgående kendskab til virkning, dosering og farligheden af præparaterne«, der blev fundet i beboernes blod. Og derfor finder dommerne det ikke bevist, at sosu-hjælperen skulle have indset muligheden for, at de fire beboere »ville kunne dø som følge af tiltaltes handling«, som det fremgår i skyldkendelsen.

Siden hen blev hun klogere.

Tre af de samme beboere blev forgiftet igen.

På det tidspunkt havde sosu-hjælperen ikke kun søgt yderlige oplysninger på nettet om baclofen, som nu atter sendte dem på sygehuset, selv om præparatet reelt kun var ordineret til en enkelt og helt anden beboer på plejecentret. Nu vidste sosu-hjælperen også, at stoffet kunne slå ihjel, fordi et af hendes tidligere ofre endte med at dø efter sin hospitalsindlæggelse. Og derfor finder retten, at sosu-hjælperen er skyldig i anklageskriftets forhold 5, 6, 7 og 8, der beskriver drabsforsøg på beboerne. En af dem blev forgiftet og sendt på sygehuset i alt tre gange.

Specialanklager Jesper Rubow argumenterede onsdag for en straf, der skulle være fængsel på livstid. Dog er anklageren tilfreds med 16 års fængsel, som er det højeste antal år, man kan få, hvis ikke det skal være en livstidsdom.

»Jeg synes, at retten langt, langt, langt hen ad vejen fulgte den bevis- og indiciekæde, som jeg tegnede«, siger han.

Flere ofre?

Blandt de i alt 37 vidner, der har været forbi vidneskranken i sagen, har nogle insinueret, at sosu-hjælperen kunne have gjort flere ondt end dem, der endte oplistet i anklageskriftet imod hende.

Foreholdt de vidneforklaringer fortæller specialanklageren, Jesper Rubow, at anklagemyndigheden har skrevet et anklageskrift ud fra det, man mente kunne bevises.

»Men jeg kan godt forstå, at der er en interesse for, om der kan være flere sager. Det forstår jeg fuldt ud«.

Men kunne der være det?

»Det kan jeg ikke udelukke«, siger anklageren.

Og tilføjer:

»Hvis der er pårørende eller andre, der kan stå med en opfattelse af, at der kunne være flere sager, så er det jo noget, de skal anmelde til Østjyllands Politi«.

Du kan forstå, hvis man kan tænke, der kunne være flere?

»Ja«, siger anklageren.

Politiken har spurgt Østjyllands Politi, om der aktuelt kigges på andre tilfælde, der kan have forbindelse til den sag, hvor efterforskningen ellers for længst er blevet erklæret lukket. Det ønsker politiet ikke at kommentere.

Sosu-hjælperens forsvarsadvokat, Henrik Garlik, fortæller, at der ham bekendt ikke er nogen aktiv efterforskning længere, som centrerer sig om hans klient.

Foreholdt udtalelserne fra anklageren ryster han let på hovedet og siger:

»Så måtte de jo have rejst tiltale for det, hvis de mente, der var mere. Men der er ikke noget i sagen, der overhovedet tyder på ... Altså politiet har efterforsket i bund, skulle jeg hilse at sige. Også langt tilbage. Der er ikke noget, der tyder på andre forhold«.

»Men jeg er også blevet kontaktet – jeg får jo også mails og alle mulige henvendelser fra folk. Der sker det, at fordi der er en person, der bliver fængslet, sigtet og nu tiltalt og dømt for det, begynder pårørende pludselig at tænke og få nogle mærkelige tanker omkring mærkelige dødsfald i forhold til deres pårørende og andet. Og det giver sådan nogle konspirationsteorier. Det er naturligt«, siger Henrik Garlik.

Forsvarsadvokaten ankede dommen på stedet. Han vil i landsretten atter gå efter en frifindelse, alternativt en mildere straf, bebudede han i Retten i Randers, inden retsmødet blev hævet.

Kristian Corfixen

fortsæt med at læse