Gennem de senere år har ikke mindst statsminister Mette Frederiksen (S) ofte anvendt frygten som sit våben. Hun vil ikke finde sig i, at nogen er bange for at gå ned i deres vaskekælder, og »når man bruger S-togslinjerne i Storkøbenhavn, så skal man ikke være bange for at tage hjem om aftenen, fordi der er 15-17 indvandrerdrenge, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt«, har hun sagt.
Ikke desto mindre er danskernes bekymring for at blive udsat for kriminalitet »rekordlav«, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd formulerer det på baggrund af en ny undersøgelse, som de tre institutioner har foretaget sammen med Københavns Universitet.
Undersøgelsen bliver offentliggjort i dag. Over 25.000 danskere mellem 16 og 74 år er blevet spurgt, godt 12.000 har svaret. Resultatet er, at 9 procent i 2021 »ofte« eller »næsten hele tiden« er bekymrede for personligt at blive udsat for kriminalitet. Til sammenligning var der i 1976 tale om 18 procent eller dobbelt så mange.
Spørger man danskerne om deres generelle bekymring for kriminalitet i samfundet, var 18 procent næsten hele tiden eller ofte bekymrede i 2015. I 2021 var det 13 procent. Det laveste niveau i de seneste 50 år.
»Danskerne er meget trygge; ganske få er bekymrede for at blive udsat for kriminalitet«, som Det Kriminalpræventive Råds formand, Erik Christensen, sammenfatter det i en pressemeddelelse:
»På specifikke steder, for eksempel S-togsstationer, stier og udsatte boligområder, er der problemer med utryghed, og det skal vi som samfund tage seriøst og sætte målrettet ind over for, men det er afgørende, at samfundsdebatten tager afsæt i realiteterne. Trygheden er på et historisk højt niveau«.
Flere voldtægter, men usikkerhed om tallene
Analytikeren Ingrid Soldal Eriksen fra Det Kriminalpræventive Råd ville egentlig helst nøjes med at bekræfte oplysningen om, at danskerne aldrig før har været så lidt bekymrede.
»Det er jo fantastisk i forhold til, at vi en gang imellem får tudet ørerne fulde af, at vi skal være bekymrede«, siger hun.
Alligevel fortæller tallene også en anden historie, og den handler især om de danske kvinders bekymring.
»Forholdsvis mange unge kvinder er bekymrede efter mørkets frembrud, og der er en tendens til, at især kvinder bliver mere og mere bekymrede for at blive udsat for seksuelle overgreb. Der kan derfor være god grund til lokalt at lave målrettede indsatser. Bedre lys på stier og i parker. Ny viden peger på, at gadelys ikke skal skrues op på fuldt blus for at skabe tryghed, men være dæmpet«, siger Ingrid Soldal Eriksen.
Andelen af kvinder, der har været udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste fem år, er også steget. I 2008 meldte 0,7 procent af kvinderne, at de havde været udsat for voldtægt eller forsøg derpå. I 2021 var det 3,0 procent.
Det svarer til, at mellem 62.000 og 81.000 kvinder i befolkningen i alderen 16-74 år har ment sig udsat for voldtægt eller forsøg herpå i en periode på 5 år – fra 2016 til 2021. Den andel er statistisk signifikant større end de forudgående 10 år. Det er der flere forklaringer på. Blandt andet spørges der i dag, efter at samtykkelovgivningen er blevet vedtaget, på en anden måde.
Samtykke eller ej
Tidligere lød spørgsmålet: »Har du inden for de seneste 5 år været udsat for voldtægt eller forsøg herpå, altså at en person ved brug af vold, eller trusler om vold, har forsøgt at tvinge dig til eller rent faktisk har tvunget dig til samleje?«.
Fra og med 2021 er spørgsmålet om voldtægt ændret, så formuleringen passer med den nye samtykkebaserede voldtægtslovgivning. Det nye spørgsmål lyder:
»Har du inden for de seneste 5 år været udsat for voldtægt eller forsøg herpå, det vil sige, at en person har haft eller har forsøgt at have samleje med dig, uden at du samtykkede heri?«.
Det er ordet »samtykkede«, der er afgørende, og Ingrid Soldal Eriksen er ikke i tvivl om, at den nye formulering er »en del af forklaringen« på, at antallet af voldtægter er steget.
Men det er ikke hele forklaringen, og netop den store forkromede forklaring på, om der reelt er sket en markant stigning i antallet af voldtægter, er undersøgelsen forsigtig med at give et bud på.
»Hvordan udviklingen i kvinders udsathed for voldtægt og forsøg herpå »reelt« har været, er det efter vor vurdering ikke muligt at sige noget sikkert om. Det er muligt, at det store fokus, der har været på voldtægt gennem de senere år, har fået flere til at erkende og oplyse om sådanne forhold i offerundersøgelserne. Det er også muligt, at der er sket en udvidelse af, hvilke handlinger og situationer der opleves som voldtægt«, står der.
Den grove vold er ikke forøget
En del af den overordnede samfundsfortælling har i mange år været, at volden er faldet, men at den grove vold er steget. Det kan man dog ikke slutte af undersøgelsen, siger Ingrid Soldal Eriksen:
»Der er ikke sket den store ændring i forhold til voldens grovhed. Hvis man ser på den vold, der er så grov, at folk er nødt til at gå på skadestuen, har den faktisk været faldende i en del år, men har stabiliseret sig. Så jeg vil nærmere sige, at der set over en længere årrække er blevet lidt mindre af den grove, sygehusrapporterede vold«.
fortsæt med at læse
