Regeringen giver nu en status på de samlede donationer til Ukraine og vil være mere åben om dem fremover.

Se, hvad pengene er gået til: Danmark har doneret for fem milliarder til Ukraine

Statsminister Mette Frederiksen (S), nu sygemeldte vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) besøgte Ukraine og landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, 30. januar.  Foto: Mads Nissen

Lyt til artiklen

Danmark har det seneste år doneret våben og materiel til Ukraine for fem milliarder kroner, siden krigen begyndte 24. februar sidste år.

Det siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Helt præcist er der doneret for cirka 4,9 milliarder kroner. Det omfatter både dødbringende og ikke-dødbringende militære donationer i form af våben, udstyr og træning. (I faktaboksen kan du se en liste over fordelingen af pengene).

»Danmark har været et af de mest aktive donorlande siden krigens begyndelse, og jeg er rigtig glad for, at et stort flertal af danskerne bakker om både den militære og den humanitære hjælp til Ukraine«, udtaler Troels Lund Poulsen.

Samtidig vil regeringen fremover være mere åben om donationer på linje med andre lande.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her