Der bliver ingen storkonflikt, selvom lønmodtagerne har oplevet historisk store fald i reallønnen, og selvom store bededag er blevet afskaffet.
79 procent af stemmerne i urafstemningen om nye overenskomster landede på et ja. Det fremgår af resultatet fra urafstemningen, som Forligsinstitutionen netop har offentliggjort. Og dermed får omkring 600.000 privatansatte nye overenskomster.
59,3 procent af de stemmeberettigede lønmodtagere har deltaget i afstemningen. Det er den højeste stemmeprocent siden 1973.
I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er der stor tilfredshed med, at de nye overenskomster er på plads.
»Det giver vigtig arbejdsro til både virksomheder og lønmodtagere i de kommende to år. Og jeg vil gerne anerkende forhandlerne på begge sider af bordet for at have landet stærke kompromisser i en meget usikker tid med inflationskrise og krig i Europa«, skriver Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, i en pressemeddelelse
På arbejdsgiversiden har DA’s bestyrelse enstemmigt godkendt overenskomsterne. Dermed træder de nye overenskomster i kraft med tilbagevirkende kraft fra 1. marts, hvor de hidtidige overenskomster udløb.
På lønmodtagersiden er der også lettelse over det markante ja.
»Det er over al forventning, at forhandlerne sætter forligsrekord i et år, hvor der på forhånd var så store udfordringer, særligt med inflationen. Og det er selvfølgelig også en del af forklaringen på det her overvældende ja fra medlemmerne, at langt de fleste var omfattet af et forlig forhandlet af deres egne repræsentanter«, lyder det fra formand Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i en pressemeddelelse.
Næste step: lokale forhandlinger
De nye overenskomster løber i to år, og det er fagforbundenes håb, at de kan give lønmodtagerne lønstigninger i omegnen af 10 til 12 procent over de to år.
Mange af de indgåede overenskomster sikrer lønmodtagerne mindst 4 procent i lønstigninger over to år, mens resten af lønstigningerne skal findes i lokale forhandlinger med arbejdsgiverne. Først derefter kan der sættes tal på de lønstigningernes reelle størrelser.
Det var CO-Industri med blandt andet Dansk Metal og 3F’s Industrigruppe, som lavede det første forlig, og bliver blikket nu rettet mod de lokale lønforhandlinger.
»Som prognoserne er nu, er det realistisk, at vores medlemmer inden for 2-3 år kan få indhentet det, vi har mistet ved den høje inflation. Men det kommer ikke af sig selv – nu skal det sidste hentes hjem ved de lokale lønforhandlinger, og der er det altså vigtigt, at arbejdsgiverne er med på, at de bliver nødt til at komme noget mere i lønposen til medarbejderne«, skriver formand Claus Jensen fra Dansk Metal i en pressemeddelelse og tilføjer:
»Det kommer vi til at følge tæt frem til den næste overenskomstforhandling om to år«.
Metalformandens modpart i Dansk Industri (DI) hæfter sig ved styrken i de danske overenskomstforhandlinger.
»Se på lande som Frankrig, Tyskland og England, der oplever store uoverensstemmelser med voldsomme demonstrationer i gaderne. I Danmark kan vi ranke ryggen, fordi vi trods en svær situation i fællesskab er kommet ansvarligt videre med stabile forhold på arbejdsmarkedet. Det lover godt for Danmarks udvikling i de kommende år«, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen fra DI.
I nogle overenskomster er hele lønstigningen forhandlet på plads centralt. Det gælder eksempelvis den såkaldte transportoverenskomst. Her landede lønstigningerne på knap 12 procent over to år.
Til næste år skal der forhandles overenskomster på det offentlige arbejdsmarked, og her vil der i høj grad blive skelet lønstigningerne i det private.
fortsæt med at læse
