Sygeplejersker, pædagoger, fængselsbetjente og social- og sundhedsassistenter fortjener rigtig nok at få mere i løn.
Men det er et problem, at regeringen har udpeget grupperne.
Sådan kan man opsummere flertallets holdning i en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.
Efter lang tids venten løftede statsminister Mette Frederiksen (S) i sidste weekend endelig sløret for, hvilke offentligt ansatte regeringen mener skal have del i det varslede lønløft på samlet tre milliarder kroner frem mod 2030.
Et lønløft, der første gang blev præsenteret af Socialdemokratiet i valgkampen i oktober, og siden også blev SVM-regeringens politik.
I weekenden holder arbejderpartiet så årsmøde på formandens hjemmebane i Aalborg, og her kommer emnet også til at fylde.
Eksempelvis er der lørdag temadebat om fremtidens medarbejdere med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, hæfter sig særligt ved, at 65 procent i meningsmålingen erklærer sig ’meget enig’ eller ’enig’ i, at de fire udvalgte grupper ’bør få mere i løn, end de gør i dag’.
»Jeg synes selvfølgelig, at det er positivt, at vi danskere bakker op om, at der er nogle offentligt ansatte, som arbejder i vagthold, når vi andre holder fri, på områder, hvor det er svært at rekruttere«.
»At der er opbakning til, at de grupper skal have et lønloft, så vi i fremtiden kan sikre, at vi kan rekruttere og fastholde sygeplejersker og pædagoger«, siger Christian Rabjerg Madsen.
19 procent svarer ’hverken enig eller uenig’, mens 12 procent ikke mener, at grupperne bør få mere i løn.
Bemærkelsesværdigt
Altingets politiske analytiker Erik Holstein ser det som ’bemærkelsesværdigt’, hvor stor opbakningen er til, at de fire grupper skal have mere i løn.
»Det viser, at selve idéen og pointen med at lave det lønløft - som Socialdemokratiet lancerede i valgkampen, og mange afviste som valgflæsk og bestikkelse af offentligt ansatte - er der altså en bred, folkelig opbakning til.
»Så den del er gået rigtig godt hjem for dem, siger Erik Holstein.
Men han mener, at regeringens udpegning af de fire grupper har været ’firkantet og klodset’.
Det kunne have været gjort med en ’blødere formulering’.
»Så tror jeg godt, man kunne være kommet hen i retning af at opnå noget af det samme uden at få samme modstand«.
»Så havde kritikken efterfølgende været mindst lige så meget rettet mod de repræsentanter for fagbevægelsen, der sidder med i treparten og har det endelige ord«, siger Erik Holstein.
Og trods den store opbakning til, at de fire grupper skal have mere i løn, mener flertallet heller ikke, at regeringen på denne måde skal udpege dem.
53 procent svarer ’meget enig’ eller ’enig’ til, at ’det er et problem’, at SVM-regeringen har udpeget grupperne.
Regeringen har også blandt andet fået kritik for, at det bryder med den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler om lønnen i det offentlige.
»Først og fremmest er det vigtigt at sige, at den endelige udpegning af grupperne, og hvilke principper der skal gøre sig gældende, i forhold til hvem der skal have lønloftet, skal foregå i en trepartsaftale«.
»Så det er noget, vi skal forhandle med fagbevægelsen«, lyder det fra Christian Rabjerg Madsen.
Modsat mener 19 procent i rundspørgen, at udpegningen af bestemte grupper ikke er et problem. 24 procent svarer ’hverken enig eller uenig’.
Meningsmålingen fra Voxmeter er indsamlet fra 18. til 21. september med svar fra 1000 repræsentative vælgere.
ritzau
