Kronerne triller ud af de kommunale kasser til et stærkt stigende antal førtidspensionister. Flere steder i landet leder kommunerne nu efter værktøjer, der kan få færre borgere på førtidspension og flere i job.
På den måde kan kommunerne også begrænse de voksende og livslange pensionsudbetalinger, der tynger de kommunale budgetter de næste 20, 30 og 40 år.
Alene i de tre første kvartaler i år er der blevet tilkendt over 16.000 nye førtidspensioner. Det er den største stigning i antallet af førtidspensioner i samme periode de seneste 20 år, viser en analyse fra brancheorganisationen for små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark.
Samlet set er der i øjeblikket over 243.000 førtidspensionister mod knap 207.000 i 2018. Og det er stik imod intentionen i den reform af førtidspensionen, der trådte i kraft i 2013. Med daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens ord skulle den sikre, at »mange flere får hjælp til at få et aktivt liv i stedet for at måtte leve af en passiv pension«.
Mettes reform slår fejl
Samtidig viser tallene en fortsat markant stigning i antallet af unge førtidspensionister, selv om det var den klare målsætning med reformen, at unge under 40 år kun skulle tilkendes en førtidspension i særlige tilfælde.
Direktør Jesper Beinov fra SMVdanmark fremhæver, at det er en meget trist udvikling:
»Tydeligvis har kommunerne ikke været i stand til at løfte opgaven på en sådan måde, som Mette Frederiksen ønskede det, da hun gennemførte reformen, og det vil være et rigtigt godt spørgsmål at stille jobcentrene og det sociale system, hvad der er gået galt. Reformen har slået fejl. Kommunerne har ikke løftet deres opgave, og politikerne på Christiansborg har ikke holdt tilstrækkelig meget snor i reformen, så den er løbet af sporet«.
En af de kommuner, som nu strammer op, er Odense. På fem år er antallet af førtidspensionister i kommunen steget med omkring 1.815 til cirka 10.100 borgere. Det betyder, at 7,4 procent af kommunens befolkning mellem 18 og 66 år er på førtidspension.
»Det her er meget alvorligt for vores økonomi«, siger Christoffer Lilleholt (V), rådmand i Odense Kommunes Beskæftigelses- og Socialforvaltning:
»I kommunen bruger vi over en milliard kroner hvert år på førtidspension, og når antallet af førtidspensionister stiger, så stiger vores udgifter. Det gør de ikke bare de næste 2 år, men de næste 30 år. Det er ikke som at give dagpenge eller kontanthjælp. Det her er for evigt. Derfor er det en kæmpe byrde og meget vigtigt, at vi nu får det rettet op«.
Pensioner for 30 milliarder
Ifølge Politikens oplysninger fremlægger Kommunernes Landsforening (KL) om 14 dage et udspil til, hvordan førtidspensionsordningen kan komme til at fungere bedre.
I perioden fra 2018 til 2022 er de samlede kommunale udgifter til førtidspensionister steget fra 24 til næsten 30 milliarder kroner, viser kommunernes egne tal.
KL vil ikke kommentere det kommende udspil, der ventes at blive præsenteret på en kommunal beskæftigelseskonference 9. november.
Men formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borger-serviceudvalg, Peter Rahbæk Juel (S), understreger i et skriftligt svar, at der ikke er nogen »grund til at tro, at vi tildeler førtidspensioner til borgere, der stadig er i stand til at indgå på arbejdsmarkedet«.
Alligevel mener han, at der er behov for at gøre indsatsen mere fleksibel, især når det gælder det stigende antal unge førtidspensionister:
»Vi mener, at det er ærgerligt at sætte unge på passiv forsørgelse, da vi ved, at det ofte er resten af livet. Derfor bør fokus være på den enkelte borgers sag og medarbejdernes mulighed for i en mere fleksibel ramme at arbejde jobrettet med borgeren, hvor en varig tilknytning til arbejdsmarkedet er den styrende målsætning«, skriver Peter Rahbæk Juel, der selv er borgmester i Odense.
Men Landsforeningen for psykisk sundhed, Sind, frygter konsekvenserne af en kommunal opstramning på området:
»Der er ingen tvivl om, at kommunerne lige nu leder efter løsninger, der gør, at de kan undgå at give folk førtidspension. Min frygt er, at kommunerne i den proces får lukket så meget ned for tilkendelserne, at det bliver rigtig svært at få den hjælp, man behøver, og at de mennesker, som har brug for en førtidspension, ikke kan få den«, siger Mia Kristina Hansen, formand for Sind.
I Landsforeningen Lev, der arbejder for at forbedre forholdene for mennesker med udviklingshandikap, er landsformand Anni Sørensen også skeptisk:
»Jeg kan være bekymret over, om unge med udviklingshandikap også rammes. Vi så med reformen i 2013, at der skete en halvering af de årlige pensionstilkendelser til unge med udviklingshandikap – og det skete på trods af, at lovgivningen tydeligt understreger, at unge med udviklingshandikap fortsat skal tilkendes pension«, siger Anni Sørensen.
Minister vil kigge på tallene
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) lægger ikke skjul på sin bekymring over udviklingen – især stigningen i antallet af unge førtidspensionister. Hun vil nu iværksatte en større analyse af tallene og involvere flere ministerier.
»Det er altid rarest for en politiker at have et svar på rede hånd, men her er der nogle bevægelser i tallene, som jeg tror, vi gør klogt i at analyse os ned i, før vi konkluderer, hvad løsningen skal være«, siger Ane Halsboe-Jørgensen og tilføjer:
»Det politiske mål må være, at færre befinder sig i en situation i deres liv, hvor en førtidspension er svaret. Gør de det, skal de selvfølgelig have en førtidspension, men baseret på de samtaler, jeg har haft med unge førtidspensionister, så er det også en tilværelse, hvor man kan føle sig ensom og udenfor – og hvor det også kan efterlade en med en tvivl om, hvorvidt man duer som menneske«.
Det er også i særlig grad antallet af de unge førtidspensionister mellem 18 og 39 år, der stiger i Odense Kommune. I 2018 fik 84 i denne gruppe tilkendt førtidspension, og antallet er steget hvert år og var 250 sidste år, hvor rundt regnet hver fjerde nye førtidspensionist var under 40 år.
Revision af unges pension
Der er en mulighed i lovgivningen for at revurdere førtidspensionen efter en årrække i de tilfælde, hvor det ikke kan udelukkes, at der sker en forbedring af arbejdsevnen, så det er muligt at passe et arbejde. Det kan for eksempel være unge, der får førtidspension på grund af psykiatriske diagnoser, og den mulighed overvejer flere kommuner. Odense Kommune vil nu tage det skridt.
»Vi har stort set ikke brugt muligheden for førtidspensioner med revision, men det kommer vi til at gøre på alle de sager, hvor vi lovligt kan gøre det. Det betyder, at hvis man er under 40 år, vil man fremover i langt flere tilfælde få tilkendt førtidspension med revision. Særligt med henblik på de psykiatriske diagnoser. Hvis du for eksempel har en depression i dag, betyder det ikke, at du har den om 10 år« siger Christoffer Lilleholt og tilføjer:
»Jeg kan sagtens forstå, at mange kæmper for en førtidspension, og det kan være godt for folk med psykiske lidelser at få ro til at arbejde med det, der egentlig er problemet. Men det er også derfor, at vi vil sige, at du får den her førtidspension, og så snakker vi med dig igen om fem år«.
Brancheorganisationen SMVdanmark efterlyser et mere enkelt system.
»Måske kunne man tildele pensionen efter tab af arbejdsevne, så hvis du har tabt 60 procent af din arbejdsevne, får du 60 procent af førtidspensionen, og derudover får du penge for at arbejde den resterende tid. Det er enklere end alle de systemer, der er nu, og vil føre til mindre bureaukrati«, siger direktør Jesper Beinov og tilføjer:
»Selv hvis man har ondt i livet, så kan man normalt noget, som kan bidrage til det store fællesskab. Vi kigger med lys og lygte efter de kompetencer, som folk har, og som endnu ikke er bragt i spil. Så vi kunne godt tænke os, at man kiggede på, om det her system kunne gøres lidt enklere, sådan at mennesker med en grad af arbejdsevne får det prøvet af«.
fortsæt med at læse
