Du har fremlagt regeringens udspil til klimatilpasningsplan 1, som flere eksperter kritiserer for ikke at løse de problemer med oversvømmelser, vi kommer til at se. Hvorfor er planen ikke mere ambitiøs?
»Fordi det netop er første gang, vi har sådan en klimatilpasningsplan. Det burde vi nok have haft før. Der er større pres både på østvendte og vestvendte kyster i Danmark, end vi har haft tidligere, og pres inde i landet fra forhøjet grundvand. En del af planen er, at vi skal have et stærkere nationalt overblik. Kystdirektoratet er nu ude for at besigtige flere 100 kilometer af Danmarks diger for at se, hvilken stand de er i, og hvad der er behov for i det nye risikoscenarie, vi er i. Det vil sige, at det her er en plan 1. For der vil ikke være én plan, der løser alt i mange årtier frem. I 2050, der bliver det, der i dag er en 100-års hændelse til en 15-års hændelse. Der vil være behov for at arbejde og planlægge ovenpå hele tiden, og jeg forudser, at der vil komme en plan 2, plan 3 og plan 4 og så videre«.
I har været i gang med den første plan i flere år, hvorfor er I ikke kommet længere med de undersøgelser, som I nu sætter i gang?
»Det havde været godt, at man havde været i gang med det tidligere, men nu sætter vi det her i gang. Staten har et ansvar for at sikre, at vi har tilstrækkeligt robuste indsatser og planer. Fordi det er ekstreme kræfter, vi er oppe mod. Jeg var fredag i Præstøområdet og besøgte nogle borgere, som slås med kæmpe vandmasser stadigvæk, en uge efter stormen. De har gjort alt, hvad de skulle, og finansieret et dige, der kun var fire år gammelt. Men det var ikke tilstrækkeligt. Når man som borger, digelag og kommune gør, som man er blevet rådgivet til af eksperter og myndigheder, men stadigvæk oplever store ødelæggelser, så er der behov for at ruske op i systemet og gennemgå tingene«.
