Danske adoptionsbureauer var i 1970’erne og 1980’erne vidende om, at sydkoreanske samarbejdspartnere ændrede spædbørns identitet.
Det viser en rapport fra Ankestyrelsen.
De sydkoreanske organisationer har kunnet »ændre den adopteredes identitet og baggrundshistorie i de officielle sydkoreanske dokumenter og i de oplysninger, der forelå i den sag, der blev sendt til Danmark om barnet«.
»Inden for rammerne af de dagældende regler i Sydkorea var det dermed muligt at ændre oplysninger om barnets baggrund og bortadoptere et barn uden de biologiske forældres vidende«, står der i konklusionen:
»AC Børnehjælp og DanAdopt var vidende om denne praksis«.
Det har ifølge Ankestyrelsen »frataget de adopterede muligheden for at få kendskab til egen identitet og historie«.
Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af problemstillinger rejst af organisationen Danish Korean Rights Group (DKRG).
DKRG havde sendt over 300 konkrete adoptionssager til den sydkoreanske Truth and Reconciliation Commission med mistanke om ulovligheder.
Og undersøgelsens konklusion er ikke overraskende, mener Lene Myong, professor og forsker i transnational adoption ved Universitetet i Stavanger:
»Undersøgelsen bekræfter dele af den viden og kritik, som er blevet rettet mod transnational adoption gennem mange år, men som danske politikere og myndigheder har afvist eller kun nødtvunget forholdt sig til«, siger hun og efterlyser en bredere undersøgelse af hele den internationale adoption:
»Selv om Sydkorea udgør det største afsenderland, har Danmark adopteret fra en lang række andre lande, hvor de samme problemer gør sig gældende. De adopteredes organisationer presser på for at få en langt bredere undersøgelse af hele adoptionsområdet og vurderinger af, om lovgivningen er blevet overtrådt. Det krav kommer kun til at stå stærkere med undersøgelsen«, siger Lene Myong.
Økonomiske incitamenter
Rapporten fra Ankestyrelsen konkluderer ikke, at bortadoptionen nødvendigvis er sket imod de biologiske forældres vilje.
Der er ifølge rapporten overført store pengebeløb mellem de danske og sydkoreanske organisationer.
Samtidig ønskede organisationer i Danmark at opretholde et højt antal adoptioner af børn med en »specifik alders- og helbredsmæssig profil fra Sydkorea«.
»Dette var medvirkende til at skabe en økonomisk incitamentsstruktur i samarbejdet, hvilket i et nutidigt perspektiv er risikoskabende og imod de internationale regler på området«, skriver styrelsen.
Det bemærkes dog i konklusionen, at det er svært at fastslå, om danske organisationer »havde begrænset viden om interne sydkoreanske forhold eller var i besiddelse af viden, der ikke er afspejlet i det skriftlige materiale, men blev overleveret mundtligt, eller ikke er dokumenteret«.
I 2022 besluttede myndigheder i Sydkorea officielt at undersøge omfanget af svindel i landets adoptionsbranche.
På den baggrund vurderede Ankestyrelsen, at informationerne var så alvorlige, at det pegede på systematisk ulovlig adfærd i Sydkorea i 70’erne og 80’erne.
Derfor satte styrelsen i januar 2023 undersøgelsen i gang.
Ifølge professor Lene Myong har det betydning, at den nye rapport bekræfter den mangelfulde regulering, som tidligere er blevet dokumenteret i medierne, men hun mener, det er vigtigt, at undersøgelsen ikke bliver brugt til at isolere problemet til adoptionsbureauerne og tilsynet.
»Adoptionsformidling opererer ikke i et vakuum. Der udestår mange spørgsmål, som eksempelvis handler om de politiske beslutningsprocesser og det politiske ansvar, men også om det menneskesyn og den grundlæggende ulighed, som transnational adoption bygger på«, siger hun.
I sidste uge annoncerede DIA, der er resultatet af en sammenlægning af AC Børnehjælp og DanAdopt i 2015, at organisationen lukker. Det blev besluttet efter en række sanktioner fra Ankestyrelsen.
fortsæt med at læse
Det er ambivalent at se det system, som har bragt mig hertil, kollapse
-
Vidste Danmark, at koreanske adopterede blev løjet forældreløse og stjålet fra deres familier?
-
Mona Mariegaard Poulsen troede, at hun mødte sin biologiske mor i Sydkorea. 30 år senere opdagede hun, at det var en fremmed
-
Kim Gwang-sik havde lige fået en lillesøster. To dage efter forsvandt hun, og familien ville ikke tale om hende
