Der skal fastsættes kriterier for, hvornår man må og ikke må avle på kæledyr for at undgå genetiske sygdomme og visse særpræg, der skader dyret. Det er ét blandt 31 initiativer i en ny dyrevelfærdsaftale, som fødevareminister Jacob Jensen (V) fredag har indgået med samtlige partier i Folketinget undtagen Enhedslisten og Danmarksdemokraterne.
»Aftalen er vigtig, fordi dyrene skal behandles ordentligt, uanset om de er i stalden eller derhjemme«, siger Jacob Jensen, der kalder aftalen »den første af sin slags«.
I regeringens oprindelige udspil var der lagt op til 23 initiativer, men det er altså steget i den endelige aftale. Det fremgår af aftalen, at de nye regler for avl af kæledyr kan udstedes inden udgangen af 2024.
Jacob Jensen har tidligere nævnt, at de nye avlsregler eksempelvis skal stoppe, at hunde avles for at få et bestemt udseende som en kortere snude. Aftalen indeholder et forbud mod visse hundehalsbånd. Det drejer sig om halsbånd med tapper og metalbøjninger på indersiden. Regler for opbinding af hunde skal også præciseres.
Videre ønsker aftalepartierne at »identificere mulige strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet« gennem en undersøgelse, der skal være færdig, inden året er omme. Det kan være længere fængselsstraffe, højere bødestraffe og en udvidelse af muligheden for at frakende personer retten til at holde dyr både fysisk og juridisk.
Der er i aftalen også initiativer vedrørende grise, fjerkræ og kvæg. Eksempelvis kommer der er statsligt stop for køb af hurtigtvoksende kyllinger, mens Danmark skal arbejde for et EU-forbud mod det samme.
Der skal videre findes »løsninger til en højere overlevelse for pattegrise«, mens der bliver indført krav om uddannelse af alle medarbejdere i sobesætninger på over 10 søer.
»Der dør rigtig mange smågrise i Danmark hvert år, smågrise halekuperes og søer spændes fast. Det er blandt andet det, vi vil sætte ind over for med aftalen. Der skal være bedre forhold for smågrise, der transporteres ud af landet«, siger Ida Auken (S) om aftalen.
I aftalen er der afsat omkring 37 millioner kroner frem mod 2027 til initiativerne. Pengene findes på en bevilling til Fødevarestyrelsen på finansloven for 2024.
Dyrenes Beskyttelse: Ikke helt godt nok
Dyrenes Beskyttelse mener dog, at der mangler konkret dyrevelfærdslovgivning her og nu og mere handling vedrørende behandling af svin og pattegrise i den nye dyrevelfærdsaftale, der er den første af sin slags i Danmark. Nogle af de 31 initiativer igangsættes nu, mens andre kræver en forudgående undersøgelse. Og det er ikke helt godt nok, hvis man spørger Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse.
»Vi ville gerne have ønsket mere konkret lovgivning. Der er løfter om lovgivning, men vi ville gerne have haft noget mere konkret. Den får lukket nogle huller, men hverken i morgen eller i overmorgen kommer der bedre dyrevelfærd i staldene eller i hjemmene«.
De 31 initiativer strækker sig over alt fra kæledyr til grise, kvæg og kyllinger. Især initiativerne, der hører under kæledyrene, viser gode takter, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse. Blandt andet er aftalepartierne enige om et initiativ, der skal sætte ind mod ekstrem avl af kæledyr.
Til gengæld er der andre områder, der lader meget tilbage at ønske, mener Dyrenes Beskyttelse. Det er især i forhold vedrørende behandling af svin og pattegrise.
»Vi havde en svinehandlingsplan fra 2014, hvor man havde en lang række initiativer, som erhvervet frivilligt skulle overholde og komme i mål med. Men det lykkedes ikke«, siger Britta Riis.
»Vi oplever, at det igen bliver sådan noget med at nedsætte arbejdsgrupper. Vi mangler ikke arbejdsgrupper«.
Hun hæfter sig ved, at der fra politisk side er et ønske om højere overlevelse for pattegrise. Derfor vil partierne bag aftalen »identificere mulige løsninger«. Løsningerne findes dog allerede, mener Britta Riis. Det er blandt andet at avle færre, men mere robuste grise. Det kan man eksempelvis gøre ved at indrette sine avlsmål efter det.
ritzau
fortsæt med at læse
