Fremtidsvisionen er klar. Kæmpe vinger skal snurre i seks nye, gigantiske havvindmølleparker i de danske farvande.
Og det skal sikre strøm svarende til forbruget af langt mere end bare de danske husholdninger.
Nu skal det fastlægges, hvilke selskaber der skal have opgaverne med at opføre og drive parkerne.
Mandag har Energistyrelsen sendt projekterne i udbud efter en længere proces, hvor blandt andet op mod 15 potentielle budgivere er blevet hørt.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) er glad for, at projekterne endelig kan skydes i gang.
»Vi kan nu give markedet grønt lys til at byde ind og tage del i Danmarks næste store vindeventyr. Det næste kapitel skal nu skrives og udføres af markedet, for det er dem, der skal sparke bolden i mål«, siger ministeren.
Endnu er detaljerne i udbuddene ikke offentliggjort.
Men det står klart, at virksomhederne skal betale leje af havbunden i 30 år, og at de får en sidemakker i form af den danske stat, som kommer til at eje 20 procent af projekterne.
Samtidig skal havvindmølleparkerne opføres uden statsstøtte.
»Det er ikke alle betingelser, vi kender endnu, og derfor er det også svært at sige noget om, hvorvidt det bliver en succes eller ej«, siger aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen.
Han følger energiselskabet Ørsted, vindmølleproducenten Vestas og resten af branchen meget tæt.
Det danske udbud skal nok blive nærstuderet af mange store energi- og forsyningsselskaber, mener Jacob Pedersen.
Han nævner danske Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners, svenske Vattenfall, norske Eqinor, franske Total og spanske Iberdrola som nogle af de mest oplagte.
Men aktieanalysechefen understreger samtidig, at det ikke er givet på forhånd, at det danske udbud bliver en succes.
Branchen er et svært sted i øjeblikket, og det er blevet sværere for selskaberne at tjene på at opføre havvind.
»En havvindmøllepark er blevet mellem 25 og 30 procent dyrere at opføre siden 2019 på grund af prisstigninger og højere renter«, siger Jacob Pedersen.
I Storbritannien måtte regeringen eksempelvis i september 2023 konstatere, at der ikke var kommet et eneste bud i en auktionsrunde over nye havvindprojekter.
»Bare inden for den seneste uge har vi set en situation i Litauen, hvor de kun modtog et bud i en auktionsrunde, som måtte aflyses«, siger Jacob Pedersen.
Brancheforeningen Green Power Denmark advarer om risikoen for, at en eller flere af parkerne simpelthen ikke bliver til noget.
De danske projekter rummer nogle usikkerheder, der kan få betydning, mener organisationens administrerende direktør, Kristian Jensen.
Det gælder det statslige medejerskab, hvor det er for uklart, hvad det vil indebære. Og så er der ingen garanti for, om der kommer en brintrørsforbindelse til Tyskland.
»For nogle udbydere er muligheden for at producere brint med overskydende strøm afgørende for, om de vil byde på parkerne. Og de vil være afhængige af, at de kan flytte brinten omkostningseffektivt til de store aftagere i Tyskland«, siger han.
Ifølge Kristian Jensen er selskaberne ikke afhængige af projekter i Danmark.
»De kan bare byde andre steder, hvis vilkårene er bedre der, og risikoen er mindre«, siger han.
Ifølge Sydbank vil der alene i år blive udbudt omkring 40 gigawatt havvind på globalt plan.
Lars Aagaard er fortrøstningsfuld inden budrunden, men giver ingen garantier:
»Det er investorerne, der hver især skal tage stilling til, om de vil byde på det. Den usikkerhed, der er, det er en kendt usikkerhed. Det skal være sådan, at det skal løbe rundt uden statsstøtte«, siger han.
ritzau
fortsæt med at læse
