Partier indgår delforlig på 95 milliarder kroner, som skal bruges på at styrke Forsvaret med tung panser.

Her er hovedpunkterne i de nye delforlig

Foto: Henriette Dæhli
Foto: Henriette Dæhli
Lyt til artiklen

Regeringen og en række partier er tirsdag aften enige om at bruge yderligere 95 milliarder kroner på at opgradere Forsvaret efter mange års nedslidning og nedskæringer. Målet er, at hærens 1. brigade frem mod 2028 skal opbygges til en kampklar enhed med 6.000 soldater, der kan indsættes i Nato-operationer.

48 milliarder til ’Hærens knytnæve’

Der skal bruges 48 milliarder kroner på den tunge brigade kendt som ’hærens knytnæve’. Oprindeligt skulle det have været en mellemtung brigade, som skulle have stået klar i 2023, men den blev forsinket og fordyret. En brigade er den største militære enhed i det danske forsvar og består af soldater samt kampvogne, våben og køretøjer klar til at gå i krig på egen hånd med ugers varsel. Den skal bestå af 6.000 soldater og være på plads i 2028.

Pansrede køretøjer

Hærens lette infanteribataljon udrustes med pansrede køretøjer, så dens fleksible enheder bedre kan løse opgaver i verdens brændpunkter og uafhængigt af brigadens indsættelse.

Luftforsvarssystemer

Der anskaffes både kortrækkende og langtrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer, som vil bidrage til at beskytte Danmark mod angreb fra luften.

Antiubådskapacitet

Dansk antiubådskapacitet færdiggøres i 2029, mens den planlagte anskaffelse af antiubådstorpedoer fremrykkes for at sikre integration af torpedoerne med ildledelsessystemet på fregatter af Absalon-klassen.

Nærluftforsvarsmissiler

Med aftalen fremrykkes investeringer i dele af de nærluftforsvarsmissiler, der er finansieret i første delaftale, til 2024.

Længere værnepligt – også for kvinder

I 2023 var der 4.700 værnepligtige, som aftjente fire måneders værnepligt, hvor alle var frivillige, og hver fjerde var kvinde. Men fremover skal værnepligten udvides til 11 måneder, og antallet hæves til op mod 7.500. Den skal også omfatte kvinder, ligesom i Sverige og Norge.

Nye kontrakter og ny uddannelse

Der indføres en kontraktform, hvor sergenter og konstabler optjener ret til uddannelse med løn efter et antal år som fastansat. Der indføres i tillæg til den eksisterende officersuddannelse en ny officersuddannelse som professionsbachelor. Den kan man søge direkte ind på efter endt ungdomsuddannelse.

Kilde: Forsvarsministeriet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her