Når der sker fejl i afhøringer, kan det få store konsekvenser for retssagen. I 10 år har både eksperter – og politiet selv – anbefalet, at afhøringer bliver optaget. Men løsningen lader vente på sig.

Fagfolk: Politiets ledende spørgsmål risikerer at skævvride retssager

Karoline Normann har været forsvarer i 15 år. Hun har oplevet alvorlige fejl i retssager - men de fejl, der bekymrer hende mest, er ledende spørgsmål i politiets afhøringer.  Foto: Emil Bay
Karoline Normann har været forsvarer i 15 år. Hun har oplevet alvorlige fejl i retssager - men de fejl, der bekymrer hende mest, er ledende spørgsmål i politiets afhøringer. Foto: Emil Bay
Lyt til artiklen

I efteråret 2017 blev en mand skudt i benet i et narkoopgør i den fynske flække Kølstrup. Byretten dømte 12 mænd for deres rolle i sagen. En af mændene havde selv tilstået, at han var involveret i skyderiet. Men da lydoptagelsen af politiafhøringen blev afspillet under ankesagen i landsretten tre år senere, viste det sig, at hans forklaring var falsk. Betjentene havde lagt ham ord i munden.

Sagen fra Kølstrup illustrerer en problematik, der går igen i flere straffesager. For nylig gav tre tidligere anklagere udtryk for en bekymring for, at der sker fejl i retssager, fordi politi og anklagemyndighed har for travlt. De fortalte bl.a. om redigerede bevisfotos og vigtige beviser, der blev overset. Rigspolitiet og Rigsadvokaten svarede, at der var tale om enkeltsager, der ikke kan forklares med arbejdspres og ressourcemangel. Men det er ikke kun de åbenlyse fejl, der presser retssikkerheden, lyder det fra flere fagfolk. Også den måde, politiet afhører – og dokumenterer afhøringerne – på kan være en faldgrube.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her