Da Katherine Trebeck voksede op i Skotland, undrede hun sig over, hvorfor der var så meget ekstrem fattigdom i et af verdens rigeste lande.
Den unge økonom begyndte at tænke på, hvordan vi tager de helt store beslutninger om, hvordan samfundet indrettes. I dag er hun den måske største stjerne i det, der ofte kaldes trivselsøkonomi.
»Når man igen og igen er nødt til at spørge, hvorfor en udfordring opstår, handler det tit om økonomi. Så jeg begyndte at overveje, hvordan økonomien kan indrettes på en anden måde. Og hvis du sætter ordet ’trivsel’ ind foran, får du en ganske god beskrivelse af, hvilken slags økonomi der er brug for«, siger Katherine Trebeck.
Det lyder flyvsk og akademisk. Men der er en grund til, at ’trivselsøkonomi’ i dag er kommet højt op på den globale dagsorden.
For klassisk økonomi har svært ved at indregne effekten af både menneskers og planetens sundhed. Det er svært at måle værdien af naturbeskyttelse, unges mentale sundhed eller livsglæde helt generelt.
I de seneste år er en række lande derfor begyndt at se på, hvordan man kan indregne hensynet til både menneskers og planetens ve og vel, når man tager politiske beslutninger.
Finland, Island, Wales, Skotland, New Zealand og Canada har dannet en global trivselsalliance, Wellbeing Economy Governments. Norge har bebudet en national trivselsstrategi, og emnet er på dagsordenen i WHO, OECD, EU-Parlamentet og World Economic Forum.
Danmark sakker derimod agterud. Det har Politiken i foråret skrevet om i artikelserien ’Hvad er et yndigt land’.
Wales, Island og Finland forsøger målrettet at gøre folks liv bedre. Men Danmark er »langt, langt bagud«Den helt store stjerne i denne globale bevægelse er debattøren og forfatteren Katherine Trebeck, der ud over at rådgive en række regeringer er tilknyttet University of Edinburgh og Australian National University. For hende er det ikke et spørgsmål, om man kan måle livsglæde i penge, men om man overhovedet kan tillade sig at lade være.
For som det er i dag, er der ikke fokus på at redesigne hele økonomien, så den tjener menneskehedens og planetens bedste.
Eller, som hun udtrykker det: »At redesigne økonomien til at tjene både mennesker og hele planeten, at forebygge skade, at fordele ressourcer på forhånd«. Det sidste i modsætning til at reagere, efter at skaderne er sket og ressourcerne fordelt på en uheldig måde.
Det er »en af de mest kritiske opgaver, en regering kan stå over for«, siger hun. Men det er svært – og det er ikke mærkeligt, at lande som Danmark vægrer sig ved at prøve at sætte tal på trivsel og velvære, mener hun.
»Meget af det handler om, at en trivselsøkonomi kræver markante ændringer af indsatser og ressourcer, og det er en stor opgave for regeringer, der er optaget af silotænkning og kortsigtede behov«, siger Katherine Trebeck.
fortsæt med at læse
