Et kort øjeblik var der helt stille. Som om de tilstedeværende ikke troede deres egne øjne. Så brød latteren ud. Først blandt de mange fremmødte fra den danske forskningsverden. Dernæst på scenen, hvor Sally A. Curtis fra det amerikanske firma Thomson Scientific var i gang med at uddele priser på vegne af firmaet selv og den danske Biblioteksstyrelse. Den røde plastiknæse og den bløde hat var da heller ikke til at tage fejl af. Ejheller de ternede bukser eller de gule prikker på rad og række ned ad maven. Forskud på rollen Lektor og leder af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Claus Emmeche, lignede en klovn i går. Men ikke nok med det: Han følte sig også som en klovn: »Når man modtager sådan en pris, føler man sig som en klovn. Hvorfor ikke tage rollen på forskud?«. I alt 26 danske forskere fik i går prisen som nogle af de mest citerede forskere inden for deres felt det seneste år. En fjerdedel blev væk Omkring en fjerdedel af prismodtagerne mødte dog slet ikke op, mens en anden fjerdedel havde sendt hustruen i byen. Prisoverrækkelsen fandt sted i Moltkes Palæ i Dronningens Tværgade i København. Videnskabsminister Helge Sander (V) hyldede prismodtagerne i en tale og lod dem forstå, at den pris, de nu fik, var udtryk for, at deres forskning var af høj kvalitet. »Et enkelt klik med musen, og vi kan se, om jeres forskning falder i andres interesse«, sagde Helge Sander og hentydede dermed til den database, som Thomson Scientific bruger, når de pløjer 8.500 videnskabelige tidsskrifter igennem for at registrere, hvilke forskeres arbejde andre forskere refererer til, når de skal præsentere deres arbejde. Murren i krogene Ifølge det amerikanske firmas analyser citeres danske forskere mere end noget andet EU-lands. Thomson Scientific opererer med kategorier, der inddeler de videnskabelige artikler efter traditionelle fagområder. Blandt andet denne metode gav i går en del murren i krogene. For hvis man tror, at de hyldede forskere er udtryk for toppen af dansk forskning, kan man godt tro om igen, lød kritikken. På tværs af faggrænser Kvalitet kan ikke måles på, hvor mange gange en forskers navn dukker op i en database, forklarer Annette Schwarz, direktør i Analysis & Research Promotion Center (D'ARC) på Danmarks Tekniske Universitet: »Thomson Scientific tager ikke højde for, at en del forskere i dag arbejder på tværs af tidligere faggrænser. Derfor bliver deres arbejde citeret inden for en række af de kategorier, som Thomson Scientific arbejder med. Men fordi citationerne spredes ud over flere kategorier, kommer de ikke til at optræde på listen over fremtrædende forskere. Der er tale om en mekanisk optælling af citationer via en computer, som ikke tager hensyn til kvaliteten«. Videnskabsminister Helge Sander er ikke enig i kritikken: »Vi har jo ingen alternativ målemetode«. Er det en legitim måde at måle kvalitet på?

»Jeg har igen og igen fået at vide, at dette er den metode, som forskningen selv bruger. Derfor kommer det helt bag på mig, hvis forskerne ikke længere mener, at denne metode kan anvendes«.