Det er bedre for klimaet at købe en lammekølle, der er sejlet 12.000 kilometer fra New Zealand end at købe dansk lam i sin lokale gårdbutik.
Og det udleder væsentligt mindre CO2 at købe et kilo tomater, kørt med lastbil fra Spanien, end et kilo danske tomater. Det virker ellers intuitivt rigtigt, at det må være værre for klimaet og den globale opvarmning, at vi en stor del af sæsonen får mange, ofte stort set alle, varer fra lande, der ligger hundrede og tusinder af kilometer væk.
Men i tilfælde som newzealandsk lammekød, spanske tomater, israelske peberfrugter, stokroser transporteret med fly fra Kenya og oksekød fra Brasilien kan det faktisk give god mening at købe langdistanceprodukter. Drivhustomat er en klimasynder En dansk tomat, agurk eller peberfrugt er stort set altid dyrket i et drivhus, der meget af året er opvarmet.




























