Danske virksomheder skræddersyr deres nye produkter og reklamer efter forbrugernes hjerner. Til foråret vil de første reklamefilm, som er redigeret efter hjerneskanninger af testpersoner, løbe hen over de hjemlige tv-skærme. Neuromarketing-bureauet Mindmetic har udviklet en såkaldt emotionsdetektor, der på millisekundniveau kan sandsynliggøre, hvordan forbrugerne følelsesmæssigt vil reagere på sekvenserne. Med analysen i hånden kan afsenderne tilpasse reklamebudskabet, så det bedst rammer deres målgruppe.

Fokusgrupper opfinder svar
»Når vi spørger folk i fokusgrupper, ved vi, at de opfinder historier. Men med denne teknik kan vi måle modtagernes følelsesmæssige reaktion, når de ser noget, de kan lide eller ikke lide. Mønstrene gør, at vi med 75 procents nøjagtighed kan konkludere, hvordan en reklamefilm vil blive modtaget«, siger Birger Jan Olsen, bestyrelsesformand for Mindmetic, der arbejder tæt sammen med analysebureauet Catinét.

Den nye teknologi vil også blive anvendt til at forudsige, hvordan forbrugerne vil tage imod nye varer.

Besparelse og øget indtjening
Nordic Living, der eksporterer Jette Frölichs design til ti markeder rundt om i verden, går i februar i gang med at emotionsteste 100-125 nye produkter. Virksomhedens administrerende direktør er ikke i tvivl om, at virksomheden vil spare store penge og tjene endnu flere ved at optimere produktplanlægningen og markedsføringen.

»Vi mister rigtig mange penge på at producere og markedsføre nogle produkter, som folk ikke vil have. Hvis vi, inden produktionen går i gang, kan finde ud af, om forbrugerne er positive eller negative, så sparer vi alle de fejlkøb, som vi naturligvis laver«, siger Morten Clausen.

I første omgang skal produkterne emotionstestes i Danmark, USA, Australien og Japan. I dag gør Nordic Living brug af fokusgrupper, men de er dyre, langsommelige og upræcise, siger direktøren. Særligt i Japan er der slet ingen sammenhæng mellem, hvad forbrugerne siger og gør:

»Hvis teknologien virker, som vi forventer, kan vi fremover sige til vore kunder, hvilke produkter der ifølge teknologien vil sælge godt. Det har helt fantastiske perspektiver«, fortsætter Morten Clausen.

Google og McDonald's gør det også
Kombinationen af hjerneforskning og markedsføring er allerede et udbredt værktøj for nogle af verdens største virksomheder, men området er præget af ekstrem lukkethed.

Først i forrige uge kom det frem, at verdensomspændende virksomheder som Procter & Gamble, Google, Intel og McDonald’s gør brug af neuromarketing, og også herhjemme er virksomhederne overvejende tilbageholdende. Både Mindmetic og mediebureauet PHD bekræfter, at store danske virksomheder er begyndt at kigge ind i forbrugernes hjerner, men med undtagelse af Nordic Living og HTH ønsker de ikke at få deres navn frem. Virksomheder frygter kundernes straf »De tør ikke stå frem af frygt for, at det vil give tilbageslag blandt kunderne. Hverken internt i virksomhederne eller i resten af samfundet har der været en etisk debat om, hvor langt man må gå med det her«, siger den internationale markedsføringsekspert Martin Lindstrøm, som rådgiver nogle af verdens største firmaer om reklamestrategier. Han har netop udgivet bogen ’Buyologi’ på 37 sprog om neuromarketing og advarer mod at give den nye type markedsføring frit spil. Med videnskaben som væbner kan virksomhederne mere målrettet aktivere forbrugernes underbevidsthed, og derfor bør der opstilles en form for retningslinjer, siger han. Forbrugerrådet ønsker bred debat