Løb er den eneste sportsgren, som folk nærmer sig med en ide om, at det er bare noget, enhver kan gå i gang med. Det skal gøres i ensomhed. Og skal helst gøre lidt ondt. »Jeg har hørt historien masser af gange. Man vil i form, og så går man ned i Bilka og køber et par løbesko, og så begynder man ellers efter nytår med at løbe 5 kilometer per gang. Hvis det går godt, gør man det bare tre gange om ugen. Og så undrer man sig over, at det er kedeligt, og at man ikke bliver bedre!«. Fynboen Allan Zachariasen, der var Danmarks hurtigste maratonløber i 80’erne, vil gerne lære folk at indse, at løb er en belønning. Og en af livets to vigtigste kilder til glæde for ham. Hvad den anden kilde er, skal vi nok vende tilbage til senere. De sidste 20 år har han undervist andre i løb – de sidste otte år på Skolerne i Oure Sport og Performance og før det en lige så lang årrække på La Santa Sport. »Du er nødt til at sætte dig ind i sagerne. Ligesom du ville gøre, hvis du skulle spille golf. Så finder du en klub, læser om udstyr og køber timer hos en træner. Hvis du investerer det samme i løb, vil du også få oplevelser ud af det. Oplevelser, du har brug for at bearbejde. Og derfor skal du møde andre ligesom dig selv. I et klub eller på et kursus for eksempel«. Fra på lørdag vil man hver uge frem til Copenhagen Marathon her i Lørdagsliv kunne finde Allan Zachariasens forslag til inspiration og variation i løbetræningen. Han er en mand, der har en enorm erfaring med undervisning. Det begyndte allerede i eliteårene, hvor han holdt foredrag på skoler på Fyn, hvor man gerne ville møde den lokale helt – og trænede de unge talenter i Odenseklubben Freja. Røde bøffer og guitar »I de år opdagede jeg, at løb også er socialt. Jeg havde selv glæde af at træne sammen med de andre eliteløbere, Svend Erik Christensen, fætter Kurt, Bøffen og Bananen. Og jeg opdagede, at jeg var en populær træner, ikke fordi jeg var en hurtig løber, men fordi jeg var social og single. Så der var tid til at invitere de unge på bøffer og spille guitar, og vi tog til La Santa og til Sverige. Rammer og tryghed er vigtige for at udvikle et talent«, siger Allan Zachariasen. Allan Zachariasen kom selv sent og temmelig tilfældigt ind i løbesporten. En kemilærer opfordrede ham i 10. klasse til at deltage i 1.800 meter terrænløb. Han vandt, og året efter, i 1973, blev han danmarksmester i sin aldersgruppe. Måske fordi han ikke selv er opflasket med atletik, er Allan Zachariasen meget opmærksom på de skel, som findes i normale klubber. Mellem eliten, de mellemgode og begynderne, der aldrig træner på tværs. Hans projekt er at lære folk, at man sagtens kan træne med mennesker på et andet niveau, når bare man indretter udfordringerne, så man hver især har det rigtige mål. Så for ham er det ikke et spørgsmål om, at det skal gå stærkt, men om at lære den enkelte løber at komme videre fra det niveau, han eller hun har. I et fællesskab med andre. »Jeg er ligeglad med, om de løber maraton på 2:10 eller 4:10. Bare de bliver bedre og lærer noget om sig selv«. Husk bakker og trapper »Drop tre gange om ugen ad samme rute. Selv den langsomste motionist får noget ud af bakketræning, intervaller og trappeløb. Folk tror, intervaller betyder, at man skal kaste op bagefter. Nej, tænk på, at det er fedt, fordi der er mange pauser, hvor vi kan snakke. Man skal bare lære at gøre det ordentligt«. Allan Zachariasen mener ikke nødvendigvis, at alle bør blive bedre til at løbe, men når han holder foredrag, rækker langt de fleste hånden i vejret, når han spørger: »Hvem her ønsker at blive en bedre løber«. Han kan hjælpe de fleste, for faktisk er det ikke så svært at opnå succes i løbeverdenen. »De fleste kan hurtigt løbe 5 og 10 kilometer, og mange kan også løbe et halvt eller et helt maraton. Når man så har klaret et, vil man gøre det næste hurtigere, og succes giver motivation til at fortsætte«. Ifølge Allan Zachariasen gælder det altså om at udse sig et mål. Skaffe sig den nødvendige viden, ekspertise og menneskeligt selskab. Og så komme i gang. Det er vejen til et rigere, mere facetteret løberliv. Sådan gjorde løbeeksperten fra Oure også for nogle år siden, da han fik sig en ny lidenskab. Som han nu angriber fra alle vinkler. Akkurat som han gjorde det med løb. Fluefiskeri. Efter ørred. Nu har han personligt håndbundet over 10.000 fluer. Han har 23 stænger og har besøgt de bedste fiskepladser over hele verden. I Kamtjatka, Mongoliet, Canada, Cuba og Mellemamerika. Når han går op i noget, så er det med hele kroppen. Som han siger: »Jeg kan slet ikke styre det. Jeg tænder på fordybelsen«.