Lyt til artiklen
Jeg kan lige så godt starte med at erklære mig inhabil.
Jeg er nemlig »halvt bornholmer« – som der stod i en lille notits i Bornholms Tidende, da mine forældre i sin tid valgte at lade mig døbe i Østerlars Kirke.
Og har man som jeg brugt de første 17 somre af sin tilværelse på Bornholm, så er man formentlig for evigt under indflydelse af lyset over øen, mågeskrigene og den særlige duft, der stiger op fra klipperne, når solen har bagt dem hele dagen. Barndommens store sommer
Bornholm er en tilstand. Bornholm er minder, der har brændt sig fast i næsebor, smagsløg og på hornhinden. Bornholm er fortryllede og forkullede snobrød over sankthansbålets sidste gløder.
