Et nedbrændt hus og en hjemløs familie uden forsikring.

Et forældrepar i sorg over tabet af deres søn. En kræftsvulst, der vokser dag for dag, og som måske kan behandles i Tyskland. Det tager ikke mange sekunder foran computeren at finde hjerteskærende historier fra danskere, der beder om økonomisk støtte til at lindre, helbrede eller forbedre deres liv. Antallet af private indsamlinger på nettet er steget støt de seneste år, og tendensen er kommet for at blive, siger indsamlingskonsulent Stig Fog.

LÆS ARTIKEL Butiksejere trætte af humanitære gadesælgere

»Vi har kendt de ordinære nødhjælpsindsamlinger i mange år, mens de private indsamlinger er et nyere fænomen, som en del mennesker har succes med at benytte sig af«.

Stig Fog var tidligere indsamlings- og kampagneleder i Folkekirkens Nødhjælp. Nu har han specialiseret sig i at rådgive blandt andre nødhjælpsorganisationer om, hvordan de skal samle penge ind. Ifølge ham giver det god mening, at det i dag kan lade sig gøre at skrabe forholdsvis store beløb ind som privatperson.

»Det skyldes i høj grad udbredelsen af sociale netværk som for eksempel Facebook og Twitter, der giver mulighed for at sprede et budskab til tusinder af mennesker på no time«, siger Stig Fog.

»Hvor effektiv en indsamling kan blive, har ikke nødvendigvis noget at gøre med alvoren i den ting, der samles ind til. Der kan sagtens være krig og hungersnød i Afrika, mens vi vælger at give penge til en enkeltperson, der forsøger at blive helbredt for en livstruende sygdom. Vi giver der, hvor vi føler os berørt, og enkeltsagerne gør tit stærkere indtryk end de store generelle problemer i verden«.

Mere følelse end fornuft
Den indstilling genkender professor i psykologi ved Aarhus Universitet Henrik Høgh-Olesen.

Identifikation er ifølge ham den afgørende faktor, når mennesker, der normalt aldrig lister pungen op af lommen for at give penge til velgørenhed, pludselig sender store beløb af sted til en god sag.

LÆS ARTIKELGadehververe får penge for at irritere dig »Jo tættere vi er på dem, der mangler penge, jo mere tilbøjelige er vi til at føle sympati. Et anonymt ’send penge til Afrika’ batter ikke i nær samme grad som en historie fra et konkret menneske, vi kan identificere os med«, siger Henrik Høgh-Olesen. Han forklarer, at en anden fordel ved de private indsamlinger er, at de for det meste er dejligt konkrete og overskuelige. »Hvis jeg for eksempel får at vide, at et lille beløb fra mig til den her mor, kan give hendes barn et bedre liv, så får jeg en fornemmelse af, at det nytter noget. At mine hundredkronesedler gør en forskel i forhold til et helt konkret menneske. Det er langt lettere at forholde sig til end at skulle afhjælpe al Afrikas nød med mit lille bidrag«, siger Henrik Høgh-Olesen. Pas på plattenslagere