Den 29-årige komiker er en travl mand. På fredag har han premiere som vært på DR’s underholdningsshow ’Husk lige tandbørsten’, og knap en måned senere premiere på sit nye onemanshow ’Enestående’. »Kalenderen er fyldt, uden at jeg selv har kontrol over det«, fortæller Christian Fuhlendorff over en kop te på sin stamcafé Bankeråt i København.
LÆS ARTIKEL Kristen Bjørnkjær: »Jeg brugte 3.000 kroner på nettet i sidste uge«
Dagen starter 6.45, når datteren vågner, og slutter ofte sent om aftenen, når Christian Fuhlendorff efter en otte timers arbejdsdag med ’Husk lige tandbørsten’ og aftensmad med familien, laver en open mike (stand-up). Når han kommer hjem, slapper han af. Ved at løbe i Frederiksberg Have.
»Det giver mig noget lovlig tid for mig selv, og jeg finder ro. Jeg lytter tit til lydbøger, når jeg løber, enten fagbøger eller biografier. Fiktion er noget, jeg ser i tv, men det er ikke noget, jeg hører eller læser. Lige nu lytter jeg til Malcolm Gladwells bog ’Blink’, der handler om at bruge sin intuition i sit arbejde«.
Lægger du budget?
»Det gør min kæreste. Da jeg mødte Karina, havde jeg en skattegæld på 500.000 kroner, for i syv år brugte jeg alt, hvad jeg tjente, uden at lægge til side til skat. Jeg havde et kæmpe forbrug af hash og taxaer. Karina fik mig til at finde en revisor, som sagde: Det kommer til at tage tid, det vil gøre ondt, du skal cykle i stedet for at køre i taxa, og du må ikke spise så meget ude«.
LÆS ARTIKELJes Dorph-Petersen: Jeg vil hellere have lækkert Rolex end billigt krimskramsLevede du over evne? »Jeg vidste ikke, hvad min evne var. Jeg vidste, at jeg skulle bruge 10.000 timer på at blive god og prøvede at have et arbejde ved siden af min stand-up, men det var for kedeligt. Det var opgangstider, Anders Fogh havde styr på det hele, og jeg troede åbenbart på mine evner, men så akkumulerede jeg alligevel en kæmpe snebold. Jeg er blevet gældfri i år«. Hvordan føles det? »Dejligt og befriende. At ringe til revisoren er den næstbedste beslutning, jeg har truffet. Den bedste var at få et barn. Jeg er også holdt op med at ryge hash. Jeg opsøgte et behandlingssted, for jeg anede ikke, hvordan jeg skulle stoppe, og jeg er stadig i behandling. Jeg var meget bange for, at jeg skulle miste mine evner uden hash, men kan godt se, at det ikke hænger sammen med røg, arbejde og barn«.






























