Juleaften, o hvor er du sød, så skal alle folk ha' risengrød«, rimede Peter Faber i 1848, da han skrev julesangen 'Sikken voldsom trængsel og alarm'. Og år efter år har mange danskere forbundet den søde grød af mælk og ris med mærket Pama Grødris, der i sin blå indpakning med hvid skrift om noget har været associeret med dansk jul. Men i virkeligheden er Pama Grødris langtfra et dansk varemærke. I øverste venstre hjørne er der et billede af en kvæker over mærkenavnet 'Quaker'. Og Quaker Oats, som virksomheden i virkeligheden hedder, ejes faktisk af den store amerikanske koncern PepsiCo, der blandt andet står bag Pepsi Cola. LÆS OGSÅ'Danske' Ota er i virkeligheden ejet af Pepsi Det er langtfra et enestående billede.
Overskuddet forsvinder Ud fra oplysninger om de mest solgte juleprodukter i supermarkederne har Politiken gennemgået julebordet for at se, hvor dansk det egentlig er. Og i langt de fleste tilfælde viser det sig, at virksomhederne bag produkterne trækker tråde til udlandet. Det betyder også, at virksomhedernes overskud går til udlandet. Ifølge Peter Nedergaard, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet, er det dog ikke et problem: »En ting er overskuddet, men det vigtigste i dag er den økonomiske aktivitet, virksomhederne skaber. Der er meget fokus på selskabsskat i disse dage, men vi skal jo tænke på, at det er en lillebitte del af den økonomiske aktivitet, som en virksomhed bidrager med til det offentlige«, siger Peter Nedergaard. LÆS OGSÅVirksomheder fordobler overskuddet når de flytter ud Han fremhæver punktafgifter, moms og medarbejdernes indkomstskat som de områder, hvor de fleste penge skabes. »Derfor kan man godt sige, at dette fokus på, om et overskud placeres det ene eller andet sted, er lidt overdrevet. Også i forhold til, hvor meget selskabsskatterne indbringer. De giver vel omkring 60-70 milliarder kroner om året, men det er jo ikke meget i forhold til for eksempel indkomstskatterne og momsen«, fortsætter Peter Nedergaard. »Deres bidrag hertil er vigtigst«. Den danske snaps er fransk Men hvad betyder det for forbrugerne, at produkterne er ejet af udenlandske virksomheder? For mange danskere er det en fast tradition at drikke Rød Aalborg til julefrokosten. Og selve snapsen bliver da også produceret på De Danske Spritfabrikker på Strandvejen i Aalborg. Men ejerne er den franske alkoholgigant Pernod Ricard, der også har vodkamærket Absolut i sin stald. LÆS OGSÅGammel Dansk bliver franskDet overrasker ikke Klaus Jørgensen, der er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer:

»En stigende del af det, vi køber i Danmark, er importeret - eller varer, der er produceret af udenlandske koncerner - præcis ligesom en tysk forbruger vil opleve, at det i stigende grad er sådan, at det, han eller hun køber, er produceret af danske koncerner«. Det skyldes ifølge Klaus Jørgensen, at der er stor handel over grænserne. Det betyder, »at producenterne og leverandørerne til vores traditionsfyldte middage i stigende grad er udenlandske producenter, lige meget hvor i verden man bor«. Hvor kommer min sennep fra? Faktisk kan det være svært overhovedet at gennemskue, hvor varerne kommer fra. Det siger Marcus Schmidt, der er lektor på Copenhagen Business School og blandt andet har fokus på forbrugeradfærd. Efter at have set Politikens liste bevægede han sig ud til sit køleskab og fandt et glas sennep af mærket Heinz. »Jeg bruger ikke briller til at læse, men den emballage er så lille, at jeg i sådanne tilfælde har en lup. Jeg må bruge lup for overhovedet at kunne tyde, hvad der står«, siger Marcus Schmidt og nævner herefter en række ingredienser, som står på etiketten, og som ifølge ham ikke kan komme fra Danmark. LÆS OGSÅPriserne stiger: Familiers madudgifter kan blive 2.500 kroner højere i år »Det er umuligt at gennemskue for almindelige mennesker. Jeg er forbrugerforsker, så jeg har vænnet mig til at gå igennem det med en lup og nogle gange slå det op på nettet. Almindelige mennesker er på herrens mark«, siger han. Det er også svært for ham at finde frem til produktionslandet: »Der står, at den er produceret i EU. Der er adresser i Norge, Danmark, Sverige og Finland. Jeg ved ikke, hvor den er produceret. Normalt vil man forbinde Heinz med USA, men de må også have fabrikation forskellige steder i Skandinavien. Er det produceret i Herlev i dette tilfælde? Eller er det bare et salgskontor?«, spørger Marcus Schmidt.