Stor grafik: Sådan kommer du for meget fedt til livs

Lyt til artiklen

Din krop har brug for fedt i blodet.

Men for meget kan føre til, at du får blodprop i hjerte og hjerne og andre hjertekar-lidelser. Fedtet hober sig nemlig op i dine blodårer og skaber forkalkning.

Nyt dansk studie viser, at for hver én million raske danskere burde 190.000 i forhold lægernes faglige anbefalinger få kolesterolmedicin, fordi de på grund af usund livsstil og forhøjet kolesterol er i høj risiko for at dø af hjertesygdom inden for ti år.

Raske danskere dør af blodpropper, som piller kan forebygge

Professor Børge Nordestgaard, der har stået for studiet, kaldet det »massiv underbehandling«.

Kun 1.600 per én millioner raske bliver overbehandlet.

Læs her Patienthåndbogens guide til, hvordan du finder ud af, om du er i risiko, og hvad du selv kan gøre.

Professor: Vi finder receptblokken i frustration

1) Har jeg forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom?

Er der hjerte-kar-lidelser i familien før 60-års alderen? Forhøjet kolesterol? Er du kronisk syg?

Årsagerne til forhøjet fedt-/kolesterolindhold i dit blod er ofte en kombination af arvelige faktorer, for fed kost og for lidt motion.

For højt kolesterol er ingen sygdom, men en tilstand, der øger din risiko for åreforkalkning og dermed hjerte-kar-sygdom.

Din praktiserende læge kan ud fra de videnskabelige guidelines vurdere din risiko for hjerte-kar-sygdom inden for de næste 10 år. Det gør lægen ud fra dit blodtryk, vægt, livsstil og en blodprøve, hvor dit blodsukker samt de forskellige former for kolesterol (totalkolesterol, HDL- og LDL-kolesterol og triglycerider) bliver målt. De forskellige kolesteroltyper samles ofte i et totalkolesterol.

Statinbehandling gives også til folk med et normalt kolesteroltal. Det er summen af de forskellige risikofaktorer, der for lægen er afgørende for, om du bør indlede forebyggende behandling eller ej.

2) Hvad kan jeg selv gøre ved det?

Din livsstil er vigtig. Al behandling starter med kostomlægning, vægttab, hvis det er nødvendigt, motion og rygestop, hvis du ryger.

Spis mindre fedt, især mindre mættet fedt, smør og margarine eksempelvis. Erstat med umættet fedt som olier.

Spis mere fiberrige madvarer, grøntsager og frugt hver dag.

Spis mindre kolesterolrige madvarer.

3) Hvad kan lægen gøre ved det?

Livsstilsomlægning bør foregå 2-3 måneder før næste trin i behandlingen: medicinsk behandling, herunder kolesterolsænkende medicin.

Alle med hjerte-kar-sygdom og diabetes bør starte medicinsk kolesterolbehandling samtidig med livsstilsomlægninger.

»Kolesterolsænkende medicin er det eneste medicin, jeg selv spiser«

Kilde: Patienthåndbogen

Lars Igum Rasmussen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her