Ejnar døde i fjor, over 80 år gammel. Han var en af mine naboer og levede på fødegården hele sit liv. Han var ungkarl og gik ikke meget op i haven, der mest blev brugt til kartofler, men netop nu, i april, er der alligevel et haveminde om Ejnar, som jeg glæder mig over, hver gang jeg kører forbi.
For mellem stuehuset og vejen er der et bredt bælte med buske og træer, selvsåede det meste. Her vokser der himmelblå scilla i store mængder, og de har været der altid. Ejnar vidste ikke, hvem der havde sat dem, måske hans mor, men de har altså fået fred og har bredt sig med deres frø, så at der hvert forår er et blåt tæppe på flere hundrede kvadratmeter ved Ejnars gård. Senere kommer skvalderkålen, der også fylder det hele.



























