Det er mælkebøttetid. Vi har to vilde blomster, der fylder så meget, at alle kender dem. Først anemonerne i skoven og nu mælkebøtterne, som er overalt. Der er milliarder af dem. Anemonerne er højt elsket af alle, ubetinget; mælkebøtterne har det lidt sværere, fordi de også har status som ukrudt.
Men helt ærligt, de er da fantastiske. Pludselig bliver min halvtimes køretur til Aarhus til et orgie af mælkebøtter, der fylder alle vejrabatter, og på de sidste 10 kilometer ind igennem forstæderne er det overdådigt, fordi der er brede midterrabatter, som lige nu er et smukt bånd af grønt græs og gule mælkebøtter. Ingen gartner kan gøre det finere.



























