Når man fra Hammerknuden bevæger sig sydpå langs den bornholmske riviera mod øst, støder man på Allinge, der i disse dage er vært for Folkemødet. Her går vi fra debat til debat, fra telt til telt og siger hej, hej og hej med dig. Det er her, man mødes. Det er her, det sner. Demokratiets krinkelkroge folder sig ud om snart sagt alt, man kan tænke på, det være sig sundhed, uddannelse, litteratur, miljø, børn, unge, gamle og politik, for bare i flæng at nævne noget af det, der har Folkemødets bevågenhed. Demokrati er ikke noget, man har, men noget, man kæmper for, deltager i og værner om.
Jeg er med i flere sundhedsdebatter, blandt andet lørdag formiddag med Chris MacDonald og Thyra Frank på Politikens scene. Debatten handler om, hvorvidt den livsstilsændring, der virkede for deltagerne i U-Turn2 fra TV, også holder i virkeligheden. Bagefter har Lørdagsliv et sundhedsmytearrangement, og jeg glæder mig til det hele. Desværre kan jeg ikke være med i det arrangement hos Gyldendal, der sætter ’godheden’ til debat. Og det har siden ærgret mig, at netop ’godheden’ skulle kollidere med alt det andet.
