Sommerserie: »Jeg brænder for min have, den er mit et og alt«

Ved at vælge et kolonihavehus i en forening med helårsbeboelse har Britta Hansen kunnet købe sit eget hus med frodig have til.

Lyt til artiklen

Da jeg havde boet herude i 14 dage, blev jeg inviteret med i en spiseklub. Man skal være over 50 år for at være med i den. Vi er 12 mennesker, der spiser sammen den første onsdag i hver måned, og det er smadderhyggeligt.

Vi skiftes til at spise hos hinanden, og lige nu er klubben lukket for nye medlemmer, for det er jo begrænset, hvor mange mennesker folk har plads til. Det er altid hverdagsretter, vi serverer. Selv om klubben har det ’ydmyge’ navn extreme cuisine.

Der er 133 haver i foreningen PF Elmegården, og jeg vil tro, at der bor børnefamilier i omkring 50 procent af husene. Alle børnefamilierne har en børnespiseklub og spiser sammen hver anden uge. Den klub er vokset så meget, at de har været nødt til at dele den op i små og store børn. De kom op over 80 personer, og man kan maksimalt sidde 80 i vores fælleshus, hvor klubben spiser.

Mit hus er 90 kvadratmeter, og grunden er 399. Jeg ejer huset, mens haven er en andelsgrund, som jeg lejer og har brugsret til. Økonomisk betyder det meget. Man betaler haveleje i stedet for grundskyld. Det ville være meget dyrere for mig at sidde alene i et almindeligt hus, hvor jeg skulle betale grundskyld.

Og jeg ville slet ikke kunne finde et hus i København til de 1,875 millioner kroner, jeg gav for det her, da jeg købte det for tre et halvt år siden. Bare på de få år er priserne på husene her i øvrigt steget så meget, at mit hus i dag ville koste næsten det dobbelte.

Sommerserie: Vi indbetaler alt til den fælles kasse. 20 procent får vi udbetalt som lommepenge

Jeg er opvokset på Amager, har altid boet på Amager og er meget lokalpatriot. Da jeg flyttede herud, kom jeg fra en andelslejlighed. Jeg havde et ønske om at få en overskuelig have. Og så ville jeg gerne sikre min alderdom. At sætte alle pengene ind på en pensionsopsparing forekom mig dræbende kedsommeligt. I stedet købte jeg huset her og betaler så meget af på lånet til det, at en stor del er betalt ud, når jeg går på pension.

Fire dage om ugen er jeg administrativ koordinator hos Copenhagen Film Company, der laver corporatefilm for blandt andre Mærsk og Vestas. En dag om ugen er jeg på Zentropa, hvor jeg tidligere har været forstanderinde i ti år. Nu holder jeg deres arkiv ved lige. Derudover laver jeg noget for Peter Aalbæk Jensens eget firma Himmerige. Så jeg får lønsedler fra Himmerige. Det er der ikke mange, der kan sige.

En squash på 800 gram

Jeg brænder for min have, den er mit et og alt. Jeg har altid haft behov for at have have. Da jeg var 23 år gammel og flyttede ind i en lejlighed for enden af Holmbladsgade, lånte jeg en Kangohammer, bankede noget beton op ude i gården og lavede en gårdhave.

Nu har jeg masser af blomster, jeg har træer, og jeg har højbede med kål og krydderurter, almindelige agurker og sylteagurker, rabarber og squash. Jeg er vegetar, så jeg er jo nærmest selvforsynende lige nu. Jeg havde sat tre squashplanter. Det havde måske ikke helt været nødvendigt. De bliver enorme. Forleden høstede jeg en squash på 800 gram. Den har jeg levet af i tre dage.

Indtil for nylig stod der et skur derovre. Så gjorde en af naboerne mig opmærksom på, at jeg havde aftensol i skuret. Nu har jeg pillet en side af, klunset nogle gamle vinduer og i stedet lavet det om til et rum, jeg kalder en lounge. Sidste uge drak jeg kaffe i loungen sammen med nogle af damerne nede fra vejen. Vi drak aftenkaffe, mens regnen stod ned uden for.

Det her hus, det er fuldstændig, som jeg kunne ønske mig det. Jeg vågner lykkelig op hver morgen. Her bliver jeg, det kan jeg godt garantere.

Dorte Hygum Sørensen

fortsæt med at læse