Engang i 80’erne var den ultimative luksus at smide en lørdagskylling i ovnen i weekenden, måske med lidt paprika på toppen, og så nyde den lette aftensmad. Tænk bare: en kylling, uden en lille pose med hjerte, lever og hals i maven (ja, sådan var det dengang, unger!), allerede lagt i serveringsklare stykker i en aluminiumsbakke og fjernet næsten så langt fra sin oprindelige tilstand, som den kunne komme.
Vi skænkede det ikke en tanke, hvordan kyllingen var vokset op (formentlig i et bur), slagtet (hængt op på en krog), eller hvad den havde spist (sandsynligvis et eller andet med antibiotika i).



























