I min barndoms have var der en stor knaldrød klatrerose på sydvæggen, og den var min mors stolthed. Da jeg selv fik min første have som 25-årig, plantede jeg naturligvis røde klatreroser plus nogle lave roser, som jeg havde læst om. Peace og Queen Elizabeth hed de. Meget flotte.
I min næste have fortsatte det. Jeg plantede alt muligt, men rosenbedet med otte sorter af lave roser adskilt af lavendler var det første og det vigtigste. Senere blev jeg også bidt af de gammeldags rosensorter og dermed medlem af det nørdede fællesskab omkring dem. Nogle samler på frimærker, andre kører Nimbus, ornitologer ser fugle alle vegne, og i Rosenselskabet snakker de kun om roser.




























