Ien af verdenslitteraturens mest berømte romaner, Marcel Prousts ganske omfattende ’På sporet efter den tabte tid’, er der tidligt en scene, der skildrer sammenhængen mellem et bestemt sanseindtryk og erindring. Fortælleren Marcel kommer hjem til sin mor, som brygger ham en kop lindete og serverer den med en madeleinekage. Da han, som det er skik og brug, dypper den tørre kage i teen og dernæst putter den i munden, transporteres han tilbage til sin barndom i Combray, hvor hans tante præsenterede ham for selvsamme kombination. Og så vælder erindringer ellers op i Marcel.
For de fleste danskere vil tynd lindete og franske småkager fremkalde en blanding af apati og lyst til at melde sig ud af EU. Men stik dem i stedet en lunt kuvertflute og en klat tunmousse, så er det noget ganske andet. For den forret sender folk tilbage til en anden og mere ukompliceret tid før hævnporno i folkeskolen, Inger Støjberg og veganske rawfoodpizzaer bestående af agurk i tre forskellige konsistenser.
