Efterårsnatten kryber langsomt ind over landskabet, mens sorte skygger æder det sidste dagslys. Kun svagt oplyst af røde lanterner anes spøgelseshuset i Bagsværd. Her bor en berygtet familie, der er kendt for at skræmme livet af både store og små.
I det fjerne høres kirkeklokker. Ellers er her stille. Dødstille. En rislende vind suser gennem trætoppen og river visne blade af grenene. Langsomt daler de mod det dugvåde græs og lander mellem gravsten og advarselsskilte. ’R.I.P’ og ’Enter if you dare’ står der.
Pludselig skærer et barneskrig gennem luften og afløses af et ’muhahaha’. Det løber koldt ned ad ryggen. Et genfærd i børnestørrelse har fået halsen skåret over og stirrer tomt ud i luften. Her er afhuggede zombiehoveder og gruopvækkende dræberklovne.
Nogle har forsøgt at skjule et lig i en affaldssæk og efterladt den i et buskads nær tørresnoren, hvor krøllede lagner med blodaftryk blafrer i vinden. ’Help’ står der skrevet på et af dem. Stedet her giver myrekryb og grineflip. Kæmpe chok og smil. Her kommer både vovehalse og slikmunde.
