Jeg sad første gang i en flyvemaskine, da jeg i gymnasiet skulle på studietur til Italiens hovedstad, Rom. Lettere nervøs så jeg København forsvinde fra min plads ved vinduet. Jeg var 17 år gammel.
Min datter er syv år, og hendes rejseliv er anderledes. Over ti lande på tre kontinenter har hun besøgt. Thailand, Laos, Cambodja og Vietnam. Marokko og Tanzania. Kroatien, Montenegro, Italien, Spanien, Ungarn og Frankrig. Tyskland en håndfuld gange. Sverige. Hun har oplevet meget og set, at folk er forskellige, og at mennesker i for eksempel Afrika lever under andre vilkår, end vi gør. Det er godt. Det udvider horisonten og sætter tanker i gang, som jeg selv slet ikke kom i nærheden af i min egen barndom.
