Daisy Løvendahl folder forsigtigt de to silkepapirklip i pink og mintblå ud og lægger dem på stuens hvide væghængte bogreol, så de dækker den som en dug. Fra en æske henter hun to skeletter med glimmertøj på og et farverigt malet kranium støbt i gips. Varsomt placerer hun genstandene på silkepapiret en efter en. Så sætter hun lys i stagerne.
Hjemme hos Daisy og hendes mand fejrer familien de dødes dag, og Daisy er ved at bygge sit alter. Siden hun var i begyndelsen af 20’erne og boede i Mexico, hvor hun oplevede den lokale skik, har hun højtideligholdt dagen hvert år for at mindes dem, der var blandt os engang, og for at huske på, at vi ikke selv vil leve evigt.


























