Det værste ved efteråret er, at fuglene forsvinder. Nej, ikke alle fuglene, men de fleste af dem. Jeg bor et sted, som er fyldt med fugle – der yngler over 50 arter inden for min hørevidde – og jeg kender og elsker hver eneste. At være ude er ensbetydende med et konstant kor af syngende fugle fra maj til september. Den største naturglæde af alle.
Jeg er også ude i oktober, men nu er der blevet næsten stille. Alle sangerne er rejst sydpå for længst, og svalerne forsvandt for et par uger siden. Lærkerne synger heller ikke over markerne mere, for de er også fløjet til varmere lande. Faktisk så jeg en halv snes stykker forleden, som fløj mod sydvest med små pip, mod vinden, lavt over markerne i spredt uorden. Det var lærketrækket. Sjældent at se og lidt vemodigt.
