Lyt til artiklen
Jeg kan godt lide at blive ældre. Jeg er taknemmelig for hver en dag, jeg vågner, og de dage, jeg ikke er, tænker jeg på Rune, en tidligere kollega, der døde 30 år gammel, og så husker jeg, hvor heldig jeg er. Men det er mærkeligt at opleve, hvordan det forandrer mig. Mit syn på mig selv, andres syn på mig. Og hvordan jeg nogle dage er helt usynlig.
Sådan var det ikke i gamle dage. Det er svært at sætte fingeren på, hvad der er ændret. Men noget er. Jeg kan mærke det blik, der engang lå på mig, flakke videre. Opmærksomheden, der ikke rammer. Det er jo ikke, fordi jeg var Marilyn Monroe i gamle dage, sådan skal det heller ikke lyde, men noget andet var jeg. Ung, attraktiv. Synlig.
