På mandag går startskuddet til en af årets største digitale begivenheder og folkebevægelser, når hundredtusinder af danskere ihærdigt og på samme tid forsøger at klikke sig ind på Skattestyrelsens hjemmeside for at få svaret på det store spørgsmål:
Skal vi have skattepenge tilbage – eller skal vi betale noget mere?
Natten til mandag 11. marts bliver 4,6 millioner færdigbehandlede årsopgørelser for 2018 lagt ud på nettet, så borgerne selv kan se, om de skal juble eller bande, grine eller græde.
Og går det som det plejer, vil der uvægerligt opstå massive kødannelser, når skatteborgere i titusindvis forsøger at få adgang til bundlinjen på netop deres årsopgørelse.
Skattestyrelsen har indkaldt ekstra personale, der kan håndtere den ventede telefonstorm fra forvirrede og frustrerede borgere, der ikke kan finde vej på nettet – eller ikke fatter, hvorfor de skal betale endnu mere skat, når de nu selv har regnet ud, at der venter en klækkelig tilbagebetaling.
Det er dog som regel langt de fleste, der skal have penge tilbage, viser statistikken.
»Erfaringerne fra tidligere år er, at omkring tre fjerdedele vil blive mødt med et grønt tal, fordi de skal have penge tilbage, og omkring en fjerdedel vil blive mødt med et rødt tal, fordi de skal betale restskat. Om det også bliver sådan i år, er for tidligt at sige«, siger Karoline Klaksvig, der er underdirektør i Skattestyrelsen.
Bedre at ramme rigtigt
Selv om mange er glade for at få penge tilbage i skat, er det er ikke en fordel, peger privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen i Danske Bank på.
»Når du skal have penge tilbage i skat, er det dybest set dine egne penge, du får igen. Har man penge til gode hos Skattestyrelsen, er renten nul. Derfor giver det bedre mening at forsøge at ramme rigtigt i første omgang« siger Louise Aggerstrøm Hansen, der opfordrer danskerne til at bruge årsopgørelsen for 2018 til at kigge på forskudsopgørelsen for 2019.
»På den måde kan du sikre dig at betale den rigtige skat – eller i hvert tilfælde komme tættere på«, siger hun.
Det er dyrt at skylde Skat penge, fremhæver økonomen.
»Hvis du skal betale restskat, er der penge at spare ved at betale ind så hurtigt som muligt. For helt at undgå at betale renter af sin restskat skulle man faktisk have indbetalt det, man skyldte, inden 1. januar 2019«, siger Louise Aggerstrøm Hansen.
»Hvis restskatten betales inden 1. juli 2019, vil der påløbe dag til dag-renter på 2,2 procent regnet fra 1. januar til betalingstidspunktet. Og da disse renter ikke er berettigede til rentefradrag, svarer det derfor til en normal rente på 3,3 procent«, siger Louise Aggerstrøm, der i øvrigt opfordrer danskerne til at gå deres årsopgørelse nøje igennem.
Og er du også blandt de heldige, der skal have penge tilbage, kan du hæve dine penge fra 5. april.
Er du derimod både utilfreds og uenig i skattemyndighedernes beregninger og de automatiske indberetninger fra arbejdsgivere, pensionskasser og myndigheder, kan du selv gå ind på Skattestyrelsens TastSelv-funktion og rette din årsopgørelse. Skattestyrelsen regner med, at cirka 700.000 personer har ændringer til deres årsopgørelse.
Skat lægger digitale fælder for snydere
Det gjorde op mod 900.000 borgere sidste år. Men den proces baner også vejen for masser af fejl og forglemmelser. Og i nogle tilfælde også rendyrket snyd, hvor borgere selv opfinder fradrag eller pynter på dem, de har i forvejen, så de kan skrue ned for skattebetalingen – eller få skattepenge udbetalt, som de ikke har krav på.
Men pas på!
Som tidligere omtalt i Politiken har Skattestyrelsen lagt en lang række digitale fælder og stopklodser ind i TastSelv-funktion.
Stopklodser, som krydstjekker de rettede oplysninger i årsopgørelsen og blokerer fradragsfelterne, hvis rettelserne er ulogiske og usandsynlige.
Har en borger eksempelvis skrevet et beløb ind i det felt, der giver fradrag for en fredet ejendom, så bliver rettelsen blokeret automatisk og på stedet, hvis der slet ikke er registreret en fredet ejendom i borgerens navn.
Og har borgeren ikke en registreret arbejdsindkomst, bliver stopklodsen også aktiveret, hvis den pågældende forsøger at få et befordringsfradrag.
For det er både ulogisk og usandsynligt, at man er berettiget til et skattefradrag for transport mellem hjem og arbejde, hvis man ikke har et arbejde.
Bliver et felt blokeret får borgeren samtidig besked om, at fradraget ikke kan godkendes, før borgeren retter de usandsynlige rettelser – eller selv kontakter Skattestyrelsen.
For at gøre det lettere at finde ud af, hvilke fradrag der kan være relevante, tilbyder Skattestyrelsen også i år en såkaldt fradragstest på skat.dk, hvor alle borgere kan teste og tjekke deres egne fradragsmuligheder.
»Vi er klar over, at det kan være svært at overskue hvilke fradrag, der kan være relevante. Derfor kan det være en rigtig god ide at bruge testen, hvis man er i tvivl om, hvilke fradrag der er relevante, og hvis man vil undgå at snyde sig selv. For os handler det om, at borgerne også kender de fradragsmuligheder, der er tilgængelige«, siger Karoline Klaksvig.
fortsæt med at læse
