Under opvasken lørdag aften gik sammenhængen op for mig. Jeg havde gået og bokset med nogle tanker, der ikke ville gå op. Som et puslespil, hvor en stor blå himmel ikke lader sig samle uden videre.
Jeg havde ikke set min datter det meste af ugen. Vi var stået op sammen, og jeg havde sammen med hendes mor fulgt hende til skole. Men jeg havde kun set hende flygtigt resten af tiden. Svømmetræning mandag, legeaftale tirsdag, mere svømning onsdag, teater på skolen torsdag og overnatning med svømmeholdet fredag havde fyldt ugens første fem eftermiddage og aftener.



























