I februar vurderede et amerikansk studie, at kemikaliet glyfosat muligvis øger risikoen for en bestemt type lymfekræft med op mod 41 procent.
Stoffet indgår i et af de mest populære sprøjtemidler til bekæmpelse af ukrudt – Roundup – der ifølge Miljøstyrelsen blev solgt 1.140 ton af i Danmark i 2016.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, vurderer også, at stoffet sandsynligvis er kræftfremkaldende, men i størstedelen af Europa sprøjtes der flittigt med det på marker og i private haver. Også i Danmark.
Østrig vil som det første EU-land forbyde glyfosatNu har Østrigs parlament stemt for et forslag, om at forbyde al brug af sprøjtemidlet, og landet bliver dermed det første land i EU med total forbud. Østrig kan blive foregangsland for resten af EU, mener medlem af Europa-Parlamentet Christel Shaldemose (S), der længe har arbejdet med EU’s godkendelsesprocesser af sprøjtegifte.
»Jeg synes, det er meget interessant, og jeg tror, vi kommer til at se, at man vil indføre nationale forbud flere steder. Jeg tror på mange måder, at Østrig kan være foregangsland for andre, fordi de kommer til at finde ud af, hvad der er af alternativer, og hvad den økonomiske konsekvens bliver for landmændene«, siger hun.
En rest af tvivl
Hos Kræftens Bekæmpelse følger de WHO’s International Agency for Research on Cancer, som har vurderet at glyfosat sandsynligvis er kræftfremkaldende, fortæller seniorforsker Johnni Hansen.
»Overordnet er det kategoriseret sådan, at man er tæt på at kunne sige, at det er kræftfremkaldende for mennesker, men der er stadig en rest af tvivl«, siger han og uddyber:
»Den endelige dokumentation for, at glyfosat er kræftfremkaldende hos mennesker, mangler sådan set stadigvæk. Men derfor kan man jo godt agere, før man kommer så vidt. Det er jo en politisk beslutning om, hvordan man skal bruge viden, og hvor grænsen går, før man vil foretage ændringer af lovgivningen«, siger Johnni Hansen, seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse.
EU’s Kemikalieagentur (ECHA) og den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA) vurderer, at glyfosat ikke er kræftfremkaldende, og det gør den danske miljøstyrelse også. EU besluttede i 2017 at godkende, at stoffet kan sælges på det europæiske marked frem til 2022.
Kræftforsker råder til, at man ikke bruger det i haven: Vores mest brugte plantegift øger risikoen for kræftIfølge Christel Shaldemose er det problematisk, fordi EFSA ikke selv har ressourcer til at kontrollere mange kemikalier, og det er senere kommet frem, at de dokumenter, der ligger til grund for frikendelse af stoffet havde passager, der var direkte afskrevet fra kemikaliegiganten Monsanto, der producerer Roundup.
»EU har været for langsommelige i forhold til at håndtere pesticider og godkendelsessystemer. Vi har ikke tilstrækkelig transparens, og vi har ikke tilstrækkelig uafhængighed«, siger hun med henvisning til Monsantos indflydelse på EU’s beslutning.
Herhjemme blev det sidste år vedtaget, at man ikke må bruge sprøjtemidlet på marker med fødevarer de sidste 30 dage før høst, og selv om Christel Schalemose gerne så, at midlet blev forbudt, tror hun ikke på, at man kan fjerne alt brug af de problematiske sprøjtegifte med det samme.
»Det er meget vigtigt, at vi bruger mindre gift i vores hverdag, og i vores landbrugsproduktion, men jeg er ikke der, hvor jeg tror, at man bare fra den ene dag til den anden kan fjerne de insekt- og ukrudtsmidler, vi har, men jeg håber, vi kan få lagt pres på«, siger hun.
Hvad kommer i stedet?
Johnni Hansen mener, det er en modig beslutning, som det østligste parlament har truffet, men han er dog også bekymret for, hvad der kommer i stedet for Roundup, hvis Østrig ikke omlægger til økologisk landbrug.
Han peger på, at der er mange sprøjtemidler, der er meget værre og mindre undersøgte end Roundup, men at det også afhænger af, i hvor høj grad Østrigs landbrug af afhængig er sprøjtemidlet.
Bruxelles griber ikke ind mod farlige kemikalier: »Det her område viser alt det, der ikke fungerer ved EU«»Nogle gange er det sådan, at de lande, som går foran med at forbyde et eller andet, er nogle lande, hvor kemikaliet ikke har specielt stor betydning, men i højere grad har en symbolsk værdi«, siger han og tilføjer:
»Men det betyder bestemt også noget, når Østrig siger »der er en risiko for, at det her er kræftfremkaldende, og den risiko kan vi ikke løbe««.
Anderledes positivt stemt er den socialdemokratiske EU-parlamentariker. Hun tror på, at Østrigs beslutning kan være med til at lægge pres på den nye EU-Kommission.
»Østrigs beslutning kan bruges til at løfte sagen endnu engang, og få EU-Kommissionen til at ændre den måde, man godkender på. Alternativet er, at medlemslandene går ind og laver nationale forbud, og det vil forstyrre det indre marked«, siger hun, og udtrykker en stille optimisme over for det nyvalgte parlament.
»Jeg tror, at det er et godt og nyt parlament, som er mere progressivt end det gamle, og som vil kræve endnu mere på det område. Det har jeg en forhåbning og forventning om«.
fortsæt med at læse
