Lyt til artiklen
Det var mandag aften. Den gode regn var holdt op, 10 mm sommervand, en spandfuld per kvadratmeter, og vi gik 2,5 km på 1 1/2 time, mine Odense-piger og jeg, bedstefar, plus hunden.
Først det sædvanlige, som de har prøvet så mange gange før. Blomsterne. Hvad hedder de? De har glemt det hver gang, smiler undskyldende. Gederams, gul snerre, blåhat, musevikke, brandbæger, røllike. Og blå fingerbøl, en til hver pegefinger. Og se, ikke en enkelt kærtidsel, men titusinder, en hel markfuld, et lilla hav. Så smukke kan de være, de forhærdede tidselsgemytter.
