Vi har netop trukket vores fire meter lange aluminiumsjolle op på stranden efter en jomfrusejlads langs kysten i Sejerøbugten, da jeg falder i snak med en mand, der sidder i marehalmen. Han peger hjemmevant sin jolle ud og anviser os venligt et sted til vores. Han lyser op, da jeg nævner, at vi også har sommerhus i området, netop har fået en jolle i gave, og at vi vil lære at sætte garn for selv at fange aftensmaden.
»Så er I kommet til det helt rigtige sted«, begynder han.
»Det er et rent slaraffenland«, siger han og peger ud over havet, der er smukt oplyst af den synkende aftensol mod vest.
Så beretter han ellers om fangster af rødspætte, skrubbe og pighvar. Makrel, laks og havørred. Og multe. Havets utroligt velsmagende vegetar, der i perioder vandrer helt ind på lavt vand i store stimer, er også røget i hans net. Selv har jeg siden min barndom fisket med stang og line, og jeg har hørt fra andre lystfiskere, at vores families sommerhus ligger i et område med masser af liv i havet. Jeg har absolut ingen erfaring med garnfiskeri og forsøger at lokke ud af ham, hvor det kunne være en god idé at sætte sit garn. Han har haft sommerhus i området i årtier, og mon ikke han kender havet som sin egen bukselomme?
