På filmstjernen Gwyneth Paltrows helseimperium Goops hjemmeside er der en fane, der hedder ’kosmisk helbred’. Her kan du bl.a. købe en drikkedunk med en kvarts i en mørk røgfarve for at komme af med »bad vibes«. Du kan også i stedet vælge en flaske med en ametyst for at »styrke din intuition«.
Gwyneth Paltrow er ikke den eneste kendis, der sælger troen på krystallernes helende magt. Sangerinden Adele har fortalt, at hun har krystaller med sig før sine koncerter. Noget hun fortalte, fordi de var blevet væk før en Grammy-optræden, som altså derfor blev helt elendig. Kim Kardashian har i et interview med The Cut fortalt, at hun begyndte at benytte sig af helende krystaller for at komme sig over stressen efter et røveriforsøg hun blev udsat for i Paris i 2016.




























