I eventyret om Snedronningen fortæller H.C. Andersen om djævelen, der morede sig med at skabe et troldspejl, der forvrængede og nedgjorde alt godt og smukt. Gik der en god, from tanke gennem et menneske, kom der et hånligt spottende grin i spejlet.
Spejlet knuses og går i hundrede millioner, billioner og endnu flere stykker, og nu gør det endnu større ulykke end før. En dag får lille Kay nogle af disse spejlstumper i hjertet og i øjet, og pludselig sanser han ikke længere det vigtige i tilværelsen. I stedet nedgør han alt omkring sig, og det til omgivelsernes store applaus, fordi han er så ’realistisk’ negativ og dermed ikke blåøjet positiv.



























