Hvis man som Madelleine Müller er ME-patient og lider af kronisk træthed, tilbringer 22-23 timer i døgnet i et mørkt rum, ryster ukontrollabelt, får krampe i arme og ben og oplever betydelige fald i kropstemperaturen, kan man ikke foreløbig se frem mod konkrete behandlingstilbud.
Umiddelbart var der ikke en hjælpende hånd af konkret karakter fra ældre- og sundhedsminister Magnus Heunicke til Madelleine Müller og andre af de hårdest ramte ME-patienter. I stedet skal der først foregå en masse dialog, men ministeren er opsat på at finde en løsning.



























