Det var ikke det stolteste øjeblik i mit liv, da jeg en sen søndag efterårseftermiddag løb bandende rundt på Næstved Station, forfjamsket på den måde, som man kun kan være, når man er lige ved at tisse i bukserne. Folk (der var heldigvis ikke mange den dag) må have troet, at jeg var en tosse, der storkede rundt og råbte ud i den tomme luft.
I virkeligheden var jeg lige dele fortvivlet og vred – og tissetrængende. Jeg kender stationen i Næstved ganske godt, så min manglende adgang til et toilet skyldtes ikke, at jeg ikke vidste, at det ligger relativt godt gemt ude på perron 1. Nej, toilettet var låst på ubestemt tid, nedlagt eller muligvis under laaaangvarig ombygning, sådan som det er på utrolig mange stationer rundtomkring i landet.




























