Jeg kunne godt lide duften i byen under nedlukningen. Pludselig duftede den baggård, vores køkken vender ud til, af forår. Af blade og jord og træer og af frisk luft, man havde lyst til at trække dybt ned i lungerne, mens man glædede sig over, at de fungerede, som de skulle.
Jeg kunne egentlig også godt lide at gå på arbejde, formummet i min tykke dunjakke med podcast i ørerne gennem en by, der var stille, som var det ganske tidlig morgen, selv om klokken var lidt i ni. Som at være ’Palle alene i verden’, men at vide, at lige rundt om hjørnet ventede selskabet.




























