For ikke længe siden lagde jeg et andet billede på min facebookprofil, fordi jeg var blevet træt af at se på en sort vinterjakke på denne årstid. Et kig i mappen med profilbilleder viser, at jeg har skiftet kontrafejet ud 8 gange i løbet af de 12 år, jeg har haft kontoen.
Måske var det sket hyppigere, hvis det ikke var, fordi jeg i tiltagende grad føler det tåkrummende pinligt, at noget, der gerne måtte foregå ubemærket, automatisk spredes som et opmærksomhedshungrende statement: Se mig, like mig, sig noget pænt! Eller bemærk, at jeg er sjov og ’forfænge-ligeglad’.
Isoleret set sætter jeg skam pris på de venlige tanker, der måtte ligge til grund for høflige likes og søde ord, misforstå mig ikke. At ville modtageren det godt er også det egentlige budskab, når jeg selv kvitterer for venners opdateringer med et klik på tomlen.
Men når det lige netop gælder profilbilleder, er jeg gået fra at hygge mig over respons over ligegyldighed til at blive indædt irriteret på Facebooks stædige fastholden af, at et udskiftet billede er så interessant.
