»Pssss«, sagde vandhanen med en døende rallen. Jeg kiggede bekymret på den, mens den udgød de sidste dråber ned i håndvasken. Vandet var gået i hele huset og – skulle det hurtigt vise sig – i store dele af Christianshavn, efter at vandrør flere steder var brast. Vand sivede op af asfalten og dannede pytter og barrierer på Torvegade, trafikken stoppede på Christianshavn, og bilister på vej til Rigshospitalet bandede og svovlede.
Hjemme på Margretheholmen kunne vi samle omkring et halvt glas vand til børnene og to kopper til kaffen, og jeg kørte ned til DøgnNetto og købte en masse danskvand – just in case – og brugte lidt af det til at vaske mig under armene. Vi krydsede fingre for, at vi kunne holde os, til vandet kom igen.




























