Dette har jeg gjort mange gange. Skrevet nogle ord i min avis i anledning af endnu et angreb på mit så hyggelige liv langt ude på landet.
Og ja, atter er det hønsene – og ræven – den evige konflikt, og det skete natten til 2. søndag i advent. Da jeg gik ud til mit morgenritual, at kalde på dem, pulle-pulle-pulle, og give dem gammelt franskbrød, så kom de ikke styrtende, som de plejer, og så gik jeg ned i haven den ene vej, pulle-pulle-pulle, og den anden og tredje vej, men mødte ingen høns, og det var da mærkeligt, og tilbage igen og mere pulle-pulle-pulle, mens hunden stod derinde bag døren og blev mere og mere rasende, for den er jo aldrig med, når jeg fodrer høns; den jager dem væk med indædt, logrende fornøjelse, fordi de ikke må få det gamle brød, som den ikke gider spise, men graver omhyggeligt ned under hækken.
