Lyt til artiklen
Jeg har altid forestillet mig, at jeg var den samme altid, uanset hvor jeg var. At jeg ikke havde en arbejds-, en fritids-, en privatudgave. At jeg bare var Sarah, altid. At jeg måske elskede mit job så højt, som jeg gør, fordi det, jeg gør på arbejde, er det samme, jeg gør, når jeg har fri. Tænker, skriver, læser, kigger, spørger. At jeg ikke har delt mit liv op i et arbejdsliv og et privatliv, men at de to flyder sammen. I tid og i mennesker. Mine chefer har altid været med til mine fester, og jeg har altid haft chefer, der blev til sent. Det har aldrig været svært og altid været rigtigt.
For jeg var jo, tænkte jeg, den samme. Weekend, hverdag, dag, nat, på avisen og hjemme.
