Meget overvægtige mennesker er typisk rigtig gode til at tabe sig. Og de har gjort det rigtig mange gange. Problemet er bare, at langt de fleste tager det hele på igen – og måske mere. Forskning viser, at det blot er 5-15 procent, der formår at holde den nye vægt 5 år senere. Forklaringen er, at vi har en termostat i hjernen, der med al magt forsøger at få vægten tilbage til den højeste kropsvægt, vi nogensinde har haft.
Efter en slankekur er vores appetithormoner helt ude af kurs. Ordet ghrelin får mig til at tænke på gremlins. Altså de der uhyggelige væsener fra filmene af samme navn. Men ghrelin er et hungerhormon, og i fedmesammenhæng er det faktisk et uhyggeligt hormon. Ghrelin dannes i mavesækken og stiger, når man er sulten. Det kommunikerer til hjernens appetitcenter, så vi får lyst til at kaste os over maden. Et andet vigtigt stof er mæthedshormonet leptin. Det virkelig uhyggelige er, at en skrap slankekur får hungerhormonet ghrelin til at stige, mens mæthedshormonet leptin falder. Man bliver altså mere sulten og mindre mæt. Samtidig falder energiomsætningen. Derfor er det virkelig svært ikke at tage på igen efter et vægttab, men der er håb.
